brakvand logo stort

Ørred fra yderfjorden

Fredag den 10. april 2020.200410 udbyhoj lars trout

Bådbygger Lars Andersen med dagens fisk.... Ørreden har tydeligvis været på gydning og har derved sikret fremtidige generationer af ørreder. Lars gi'r den en chance mere og den svømmer nu rundt i fjorden en erfaring rigere. 

Randers Fjord, Udbyhøj.

Fiskede i dag med god og smittefri afstand til Lars Andersen, Henrik Minor Vedel, Lars Matthiessen og Peter K. Olesen. 

Startede med hjembagte koldhævede boller og kaffe inden bådene for alvor fik vand under pontonerne. 

Vandet var faldende. Faktisk var der en meget kraftig udadgående strøm der hurtigt førte os godt ud af fjorden. 

Fiskede langs pollene der i løbet af vinteren har ændret sig på flere områder. Området er dynamisk og påvirkeligt af vind, vand og strøm...

Desværre var der ikke fisk i denne del af fjorden, ej heller ikke i "Sækken" hvor ålegræsset ser ud til at trives rigtigt godt. 

På vejen retur måtte der skrues godt op Torqeedo'ens gashåndtag for at komme op mod vinden og den kraftige strøm.

Lars Andersen fangede efter flere nul-turen dagens største ørred der velfortjent fik sin frihed igen. 

200410 udbyhoj boats

Klar til afgang - batterierne er opladet og grejet klargjordt... 

200410 udbyhoj boats fishing

Efter morgenkaffe med afstand er det tid til at få lidt vand under pontonerne.  200410 udbyhoj current torqeedo

Med Torqeedo monteret og et solopladet batteri, er det ingen problem at sejle op mod den friske vind og den stærke strøm.