brakvand logo stort

Norsk fiskebesøg....

Fredag den 20. september 2019.190920 stinesminde hl trout

På dagens tur havde vi god kontakt til specielt de mindre ørreder og denne smukke hanfisk der blev dagens største. 

Mariager Fjord, Stinesminde.

Ruser, gydeørreder og småfisk

Min gode norske ven Lars B. Johansen havde meldt sin ankomst fredag formiddag. Grej og både var klargjort og pakket og efter en hurtig kop kaffe på Skytten gik turen mod den smukke fjord, der netop i september viser sig fra den bedste side. 

Efter den lange sommer er vandtemperaturen endelig blevet komfortabel for ørrederne. Forventninger var da også i top! 

Søsatte fra den fine plads lige øst for Stines Minde og med vinden i det nordvestlige område kunne fiske og ligge lidt i læ af skoven og bakkerne. En strækning med rigtigt mange ruser og et enkelt bundgarn, altsammen sat for at fange den udrydningstruede og rødlistede ål som for længst burde være totalfredet...

Fandt flere områder med ørreder, mindre fisk der gerne skulle vokse sig store og fede. Et par af de lidt større kom også i nettet for beundring, et foto og genudsætning.

Gydesæsonen står for døren, og efter min mening er det vigtigere at de kønsmodne ørreder hygger sig i bækken fremfor at ende i fryseren. Faktisk burde vi kun hjembringe ørreder, når vi er i en situation hvor alle fjorden gydepladser er benyttet. Alt andet vil være starten på en ond cirkel. 

Med masser af kutlinge, tanglopper og lidt rejer på det lave vand, blev samtlige fisk, som vanligt fanget tæt på bredden.

190920 stinesminde guideboat

Ejeren af Rena Fiskecamp, Lars B. Johansen har indtaget forsædet på guidebåden....190920 stinesminde two boats

Pause og øltid... I ly af træerne var der ikke meget vind og den gode Gambrinus gled stille ned....190920 stinesminde guideboat taget

Efter nogle gode timer blev "den lange" - Guidebåden - lagt på taget så vi er klar til lørdagens tur.