På svedetur i åen...

Fredag den 26. juli 2013. Villestrup Å: En hurtig eftermiddagstur til åen afslørede, at der er trukket fisk op. 

130726 villestrup web

Vandstanden lav, vandet klart og kun lidt grøde betyder meget sky ørreder... 

Når forsigtighed ikke er nok!

Varmt fjordvand er normalt ensbetydende med friske opgangsfisk i åen. 

Fiskede nogle timer i den lille intime å, hvor grøden i løbet af vinteren var ædt helt i bund og kun sparsomt har genetableret sig, og hvor vandet er krystal klart...  Med en stor tørflue bundet på forfanget blev mulige huller og standpladser uden held fisket af. 

Så en del bækørreder og fisk da også et par stykker til at tage den store flue. Nød også synet af nogle opgangsfisk, bl.a. en på omkring 50 cm. der tydeligvis havde hovedet gemt i en lille grødebusk. (Nederste venstre billede). Fik også skræmt et par stykker der som skygger efterladende bølger søgte skjul. 

Varmen blev dog hurtigt for meget så selv mine åndbare waders ikke kunne klare fugtigheden. Et par gange stillede jeg mig ud i det kølige åvand, men snart gik turen retur til et par kølige og godt naboselvskab på skyggesiden af Fiskergården...{jcomments on}

Lignende artikler:

© 2023 - brakvand.dk - Henrik Leth - Skytten 118 - DK-8920 Randers