Blank overraskelse på Danica

Tirsdag den 9. juni 2015.

150609 lilleaa orred blank

Denne skønhed slubrede uhæmmet danica i sig. 

Lilleåen.

Masser af Danica - mætte fisk!

Da jeg ankom først på aftenen, var der så småt ved at komme gang i vores største døgnflue. Snart var den smukke døgnflue på vandet i gang med æglægning. Snart drev åen med spent spinners - døgnfluerne der efter æglægningen, ligger på overfladen med fingerne spredt og døende.

150609 lilleaa majflue

Klar til aftenhygge ved den lille å.

Bandt en klassiker, en Franch Partridge på forfanget og fandt snart en bækørred at kaste til. Selvfølgelig gik det galt. Jeg var ikke præcis nok i kastet og fluen satte sig fast i kantvegetationen - ørreden holdt op med at ringe.

Fandt dog snart en ny fisk og havde denne gang succes. 

Lidt længere optrøm, kunne jeg skimte en meget agrresiv ørred og jeg listede mig forsigtigt ind på kastehold. Ørreden åd stort set alle de Danica der drev hen over den, og det var mange. 

Fik kastet, og ramte denne gang rigtigt! Min imitation blev inhaleret, og jeg mærkede med det samme, at der var tale om en lidt større fisk. Det blev til et par mindre udløb, nogle hop og rusk inden jeg kunne kane den smukke blanke havørred ned i nettet. 

150609 lilleaa majflue overfladen

Da spinnerfaldet var på sit højeste, var overfladen tæt besat med Emphemera Danica spinners. 

Det blev til endnu et par velnærede bækørreder i mindre størrelse inden ædeaktiviteten stilnede af. Ørrederne var tydeligvis mætte af det overdådige måltid og det samme var jeg; nemlig af en god oplevelse! {jcomments on}

Lignende artikler:

© 2023 - brakvand.dk - Henrik Leth - Skytten 118 - DK-8920 Randers