danlendenosv

GAVEIDE: GI' EN FISKEOPLEVELSE!

TIL ØRRED, STALLING OG GEDDE!

1000_200_browntrout-_net.jpg

Året på hæld...

Torsdag den 30. december 2021.211230 knebel morgenmad

Knebel Vig: Mødtes 08.30 og startede med kaffe, rundstykker, Helles hjemmebagte småkager og en lille rom.

I skudlinie, stigende temperatur og en lilleportion blåmuslinger

Efter vi havde søsat kom der en flok jægere. Lå godt 75 meter ved siden af Henrik Minor Vedel og fiskede med den sydvestlige vind i ryggen ind mod land. 

Jægerne havde fordelt sig og der var roligt. Pludseligt lettede en and som fløj på langs med stranden. Jægeren der stod tættest på stranlinien glemte helt sikkert at tænke sig.  Straks blev der løsnet et par skud mod anden mens den fløj i lav højde mellem Henrik Minor Vedel og mig. 

Jægeren blev anrådt med de store gloser som Henriik Minor Vedel kender og ikke er bange for at bruge. Svaret fra jægeren lød: "Jamen, jeg skød kun mens anden fløj mellem jer"... 

Jeg valgte at fordufte fra området og snart var jægerne også væk fra strandområdet. Håber de lidt mere erfarne jægere i gruppen gav den skydeivrige en reprimande. Skal lige nævne, at anden på trods af tre skud med spredhagl ikke blev ramt, men godt forskrækket fløj videre. 

Mødte på turen rundt i vigen flere andre lystfiskere, men så ingen der havde fisk. Heller ingen af os så eller mærkede noget til ørrederne.  

Sluttede med at samle en portion blåmuslinger der skal nydes sammen med et godt glas vin på årets sidste aften.

211230 knebel stranden

Vandstanden var lav og svagt stigende. Temperaturen målte jeg til ca. 4 grader. 

211230 knebel mong beer

Henrik Minor Vedel havde medbragt lidt godt øl så vi kunne slutte fiskeåret med en skål. I baggrunden har Lars Andersen hørt at proppen kom af flasken... I de bedste omgivelser fik vi ønsket hinanden Godt Nytår!

Tilføj kommentar


Sikkerhedskode
Opdatér

Related Articles

© 2021 - brakvand - CVR 38707108 -Henrik Leth - Skytten 118 - DK8920 Randers