Med tørt og vådt!

Tirsdag den 22. maj 2018. 180522 bredningen grej

Vil i dag prøve om jeg kunne komme i kontakt med et par rimter.

Dronningborg Bredning

Efter et lægebesøg, min første P-bøde som følge af at min automatiske P-skive var blevet overophedet og ulæselig, gik turen til Bredningen.

Havde i dag medbragt en #5 stang med flydeline og en box med  diverse tørflue, pupper og nymfer. Desværre var der for meget vind til at rimterne, som forleden dag fouragerede på overfladen, i dag ikke var i det humør. 

Havde lidt brød som jeg kastede ud i en stille vig. Efter få minutter var fiskene efter brødet, men de var nu blevet selektive og viste absolut ikke nogen interesse for mine fluer. Og selvfølgelig havde jeg i dag ikke nogle "brødfluer" i boksen.

Selv om vandet var varmt og vandstanden lav skulle gedderne også have buddet. Havde i løbet af et par timer fat i tre stykker.  

180522 bredningen vegetation

Lys, varme og masser af gødning får grøden til at vokse eksplosivt. 

180522 bredningen havnen

Den hyggelige Dronningborg Lystbådehavn. 

Lignende artikler:

© 2023 - brakvand.dk - Henrik Leth - Skytten 118 - DK-8920 Randers