Der var en del vind fra sydvest, men vi fandt forudsigeligt læ ved Hadsund.
Mariager Fjord, Lergraven
Klaus Kaad var var som eneste fra pontongruppen frisk på en fisketur på trods af den stride vind.
Udover vinden trodsede vi også skiltet med tyreadvarslen - vi så kun en fredelig ungtyr - og søsatte uden problemer i bunden af Lergraven. De mange dages østenvind havde gjort sit, og det var tydeligt lavvandet med fortsat faldende vand.
På trods af mange ruser, var det næsten umuligt ikke at komme til at fiske i strid med afstandsreglerne der siger, at man ikke må have fluen tættere på en ruse end 75 meter. Jo, rigtigt gættet: Vi var nok lidt tættere på engang imellem!
Fiskede hele strækket ud forbi mågeøen og retur. Det blev til tre mindre velpolstrede fjordørreder, der alle blev returneret i fin stand. Alle ørrederne tog min Pinky Pain (HL) som jeg fiskede på en intermediate line.
{jcomments on}