danlendenosv

Sæsonafslutning i fjorden

Søndag den 31.oktober 2021.211101 randers fjord henrik leth

Fik for første gang testet min VW Caddy Van på fisketur. Trængte til at få rørt arme og ben og undlod motoren. 

Et nap og en i nettet!

En pause i valgkampen gav mig mulighed for en god formiddag i den ydre del af Randers Fjord. 

Mødtes med Henrik Minor Vedel til kaffe og rundstykker hos Lars Andersen og kørte efterfølgende til Udbyhøj Syd hvor vi pakkede ud og søsatte. 

Vandet var stadig faldende og jeg valgte at drive med strømmen ud langs skanten på fjordens sydside. 

En kilometer fra havnen mærkede jeg først et nap i fluen, efterfølgende et par rusk.... Ca. fem minutter senere var der fast fisk. Fik hurtig den mindre ørred i nettet og frigjort fluen. Ørreden, en let farvet hunfisk fik hurtigt sin frihed. Måske jeg snart møder hende på gydepladserne i Svejstrup Bækken? 

Udover at fiske tjekkede jeg også bunden. Var specielt på udkik efter skrubber, som vi for nogle år siden kunne møde i store mængder på det lave vand. I dag så jeg ikke en eneste.... Besluttede at optage videoen  og tage sagen op politisk i det nye byråd hvis vælgerne giver mig mulighed for dette. 

211101 randers fjord vandvending

Lige før at vandet vender fra faldende til stigede vand. I baggrunden ses Udbyhøj Lystbådehavn. 

211101 randers fjord release 

En mindre, let farvet ørred, blev fristet af min flue og efter en tur i nettet genudsat. 

211101 randers fjord lars mong

Lars Andersen og Henrik Minor Vedel har en forkærlighed for orange. Lidt svært, på afstand, at se hvem der er hvem. 

211101 randers fjord boats vinter

Det er ikke kun fiskeriet der nærmer sig sæsonafslutningen - også bådfolket har lagt op for vinteren.

 

Tilføj kommentar


Sikkerhedskode
Opdatér

Related Articles