Flydende i Lake "O"

Søndag den 23. februar 2020. 200223 lake O regnbue

Der muskler og kampkraft i den ca. 70 cm lange rangbueørred der efter infight endelig kom i nettet. 

New Zealand, Lake "O"

Nina og Camilla har valgt at tage på en søskende tur til kystbyen Napier. Dejligt at Camilla kan tage en feriedag og at mine døtre  kan have et par dage sammen. Det er vist længe siden det sidst er sket. 

Valgte at sætte kursen mod syd til den produktive Lake "O" som er perfekt til pontonbådsfiskeri og ikke så god hvis man er vadefisker. 

Da jeg ankom lå søen blank og indbydende. Mens jeg klargjorde båd og grej fik jeg også en god snak med en af de lokale ilsjæle, Didymo Dave. Didymo er en invasiv alge som man gør rigtigt meget for ikke skal få rodfæste i flere søer og floder. Også andre uønskede invasive vandplanter arbjeder man seriøst for at undgå en spredning af. 

Fik sejlet godt omkring i søen, hvor de sidste dages verjskift tydeligvis har sænket vandtemperaturen.

Desværre blæste det op med vindstød på 13 - 14 meter. Fortsatte dog fiskeriet som sidste mand og blev belønnet. 

Mistede to plus 3 kilos ørreder og blev belønnet med en ørred i lidt større kaliber. Skal lige nævne, at med den store mængde grøde og bomstækte ørreder giver knækkede forfang og mistede fisk. 

På vejen till Taupo måtte jeg forbi Fish & Chips der blev skyllet ned med god kølig lokal porter. 

200223 lake O didymo dave

Da jeg ankom til søen mødte jeg legende Didymo Dave, der arbejder hårdt for at forhindret at der spredes uønskede vandplanter og alger i områdets søer og floder-Dave er også aktv i kampen for et bedre miljø.

200223 lake O netbur

Biologerne har i sommer samarbejdet med en del lystfiskere der dyrker Catch & Release. Vandet har været rekord varmt og prohjektet er gået ud på at undersøge overlevelsen af de genudsatte ørreder. Ørrederne genudsættes i dette dybe netbur. 

200223 lake O water temp

Fandt ikke overraskende de mest bidevillige ørreder i den kolde ende af søen.

 

Lignende artikler:

© 2023 - brakvand.dk - Henrik Leth - Skytten 118 - DK-8920 Randers