11. oktober 2021.
Henrik Leth: Ingen sag er åbenbart for lille for Dansk Folkeparti, der har stillet forslag i byrådet om at kommunen skal bekæmpe en oprindelig dansk plante - Engbrændbæren.Ingen sag er for lile for Dansk FolkepartiInIeeneneosdwdjIngen sag er for lille dsefpkefkweokiiiiIiIngen sa..............,.--lpl+
I medierne og med mobilisering på sociale medier prøver DF i Randers problematisere vores oprindelige vilde natur. Ingen sag er åbenbart for lille til de opmærksomheds hungrende DF’ere.
Gul, oprindelig og forhadt
Engbrændbæren med de gule blomster er værtsplante for bl.a sommerfuglen Blodplet. Lige som en række andre oprindelige danske blomster og planter, indeholder Engbrændbæren giftstoffer.
Bl.a fritgående heste undgår at spise Engbrændbæren. Problemet for husdyrene er, når Engbrændbæren er blandet op i høet som bruges til fodring. I årtusinder har dyreholdere derfor fjernet Engbrændbæren fra de græsarealer der skulle bruges til høslet.
På byrådsmødet
For at forberede os til det kommende byrådsmøde hvor DF har sat Engbrændbæren på dagsorden, har vi blandt andet spurgt ind til kommunens forvaltning af arealerne der benyttes til høslet.
Anker Boje der til daglig er vandværksbestyre trækker på smilebåndet af Dansk Folkepartis forslag om at oprindelige vilde blomster og planter skal bekæmpes!
Randers Kommune og høet
Forvaltningens indsats med høslet og afgræsning af kommunale arealer har til formål igennem fjernelse af næringsstoffer fra de kommunale arealer at fremme biodiversiteten. Forvaltningen producerede i 2015 – 2019 små Wrap- baller, som blev solgt til interesserede. Det er ganske få private personer, der har købt hø igennem årene og forvaltningen har ikke registreret, at der herimellem har været byrådspolitikere.
Indtægten ved salget af de små wrap- baller har i perioden været 5 – 10.000 kr./år. Siden 2019 har forvaltningen ikke solgt småballer, idet produktionen er anvendt til foder til dyrene i dyrehaven i Fladbro. Produktionen af baller har også været aftagende, idet kommunens arealer ikke har fået tilført næringsstoffer.
Kvaliteten af høet har svinget meget, og der har for at imødegå klager altid været åbenhed om, at det er fra naturarealer. Såfremt forvaltningen har vurderet, at kvaliteten af høet var ringe, er prisen sat tilsvarende lavt. Forvaltningen har ikke udbetalt erstatning for dårligt hø. Forvaltningen har ikke oplysninger om, at kvaliteten af hø solgt fra kommunale arealer skulle have været årsag til syge dyr.
Brandbære
Forvaltningen registrerer ikke systematisk, hvor der vokser Brandbærer, men forvaltningen har kendskab til, at mindre områder med en stor koncentration af Brandbærer ikke er blevet høstet, og således ikke indgået i høet.
Foder og biodiversitet
Der foreligger ikke en skriftlig aftale med FGU Brusgård om, hvornår der må høstes hø på Krakamarken. Høet på Krakamarken og de øvrige kommunale arealer, som FGU Brusgård råder over, drives som en del af undervisningen og der tages høslet på det tidspunkt, der giver det bedste hø. Forvaltningen har orienteret FGU Brusgård om, hvorledes produktionen af hø – på særlige naturrige græsarealer - i større omfang kan tilgodese hensynene til boidiversiteten.
Aftalen
Med hensyn til græssende dyr i naturplejen på kommunale arealer er det typisk sådan at samarbejdet med dyreholder er formuleret i en græsningsaftale således at driftsherreansvaret for arealerne fortsat er Kommunens.
Dyrevelfærd
Der har på kommunale arealer eller på arealer, hvor Randers Kommune er involveret i driften, ofte været spurgt til dyrevelfærden, eksempelvis til om dyrene har vand, skygge, tørtleje mv. Disse er typisk blevet henvist til dyreholder, der har taget sig af henvendelsen. Kommunen har fået enkelte klager/anmeldelser, der har været omkring politiet, men hvor dyrlægens vurderingen har været, at dyrene har det godt. Det er aftalt med dyrenes ejere, at det er dem, der er ansvarlige for dyrenes sundhed på arealerne og forvaltningen arbejder tæt sammen med disse for at sikre en god dyrevælfærd i naturplejen.
Hunde og kontakt
Kommunen er ikke bekendt med, at nogen er kommet alvorligt til skade ved kontakt med dyr i naturplejen. Der har været tilfælde, hvor løse hunde har forvoldt skade på de græssende dyr eller skræmt dem ud af hegnet med risiko for uheld til følge.
Dokumentation - Græsningsaftale
