Bemærk: Ny dato! Tirsdag den 3. marts, klokken 17.00 sættes der fokus på fluegedder ved et fyraftensarrangement hos Lystfisk.dk i Randers.
Gedder er de seneste år også blevet en særdeles populær fluefisk.
Program
Gennemgang af flueline, flydende og synkeline, forfang og wire. Her vil jeg vise og demonstrere forskellige muligheder der passer til eksempelvis poppers, rørfluer og almindelige krogfluer. Under punktet, vil der være mulighed for selv at prøve at rigge forfang og grej til!
Fluer
Her vil jeg forklare brugen af store flashfluer, poppers, divers og fluer til klart vand. Jeg medbringer mine æsker så du kan kikke nærmere på herligheden og måske blive inspireret.
Fiskepladser året rundt
Vi diskutere geddens opholdssteder året rundt. Kommer ligeledes ind på lidt biologi og de populære brakvandsgedder som vi finder i Bredningen, Stege Nor, omkring Møn og langs den svenske østersøkyst.
Arrangementet vil vare et par timer og der er gratis adgang!
{jcomments on}