Vejret   Tidevand    Vandtemperatur   Søsætning          

Enig, uenig eller har du en kommentar?

Giv gerne en tilbagemelding!

danlendenosv

Nordic Waste - Opdateret 20.01.23

Onsdag den 11. januar 2023.230111 nordic wasteForurening: Der skal ikke udledes giftstoffer til Allingåen og Randers Fjord - ta'r Nordic Waste de nødvendige henyn? 

Besøg på virksomheden

Besøgte fredag den 20. januar virksomheden sammen med Anker Boje og Bjarne Overmark.

Fik en god gennemgang af forretningsmodellenm, samt de procedure der er for modtagelsen og rensning af jorden. 

Fik også det indtryk af virksomheden er oprigtigt kede af overløbene til Allinge åen. 

På pladsen kunne vi se at der var iværksat arbejde for at forhindre yderligere overløb, ligesom der er udarbejdet en projektbeskrivelse for en mere permanent løsning på overløbsproblematikken.

Udover at sagen behandles på det kommende møde i byrådet, vil jeg foranledige at der foretages en faunaundersøgelse opstrøms og nedstrøms virksomheden. 

Kommunens svar

Byrådsmedlem Anker Boje har fremsendt spørgsmål og billeder til forvaltningen vedrørende udsivning af urenset vand til Alling Å fra virksomheden Nordic Wastes arealer. Byrådsmedlem Erik Bo Andersen har efterfølgende fremsendt oplysninger om, hvordan håndteringen af jord på havnens arealer skulle foregå. Der blev også spurgt til sagen på miljø- og teknikudvalget 9. januar 2023.

Forvaltningen kan oplyse, at virksomheden Nordic Waste har miljøgodkendelse til at modtage jord, som er rent, lettere forurenet og forurenet.  Forvaltningen skal ligeledes oplyse, at den jord, som håndteres hos Nordic Waste og på Randers Havn i alt overvejende grad udgøres af ren jord og lettere forurenet jord jf. deres miljøtilladelser.

Forvaltningen har været på tilsyn på Nordic Waste om formiddagen den 9. januar 2023.  Det kunne konstateres, at det var korrekt, at overfladevand er løbet ud fra Nordic Waste arealerne. 
Det er forvaltningens vurdering, at grunden til udsivningen af overfladevand til Alling Å er de store regnmængder, der er kommet på det seneste. Regnmængder, som betyder, at virksomhedens bundfældningsbassin, som er en del af deres renseanlæg,  er blevet meget fyldt. Den store vandmængde har øget presset på spærreskottet i bundfældningsbassinets udløbsbygværk mod Alling Å så meget, at skottet har lækket. Lækket er set af en anonym kilde.

Virksomheden har oplyst overfor forvaltningen, at de blev bekendt med lækket den 8. januar 2023 cirka kl. 17, da de blev kontaktet af Amtsavisen. Virksomheden tilkaldte herefter mandskab, og efter det oplyste er det lækkende spærreskot tætnet efter en time.  Klokken 18.40 samme dag informeres forvaltningen ved mail fra virksomheden om uheldet. Virksomheden følger ved deres håndtering og efterfølgende orientering af kommunen vilkårene i deres miljøgodkendelse.

Virksomheden har ikke tilladelse til afledning af overfladevand, men tilladelse til udledning af spildevand efter, at dette er renset ved bundfældning og via kulfilter/renseanlæg.

Bundfældningsbassinet, hvorfra udsivningen skete, indgår i deres rensningsanlæg.  Bassinet bruges som klaringsbassin således virksomhedens Kulfilteranlæg /rensningsanlæg ikke overbelastes af slam.

Alling Å 

I forhold til den anførte observation af uklart vand i Alling Å kan det oplyses, at forvaltningen også har kunnet konstateret uklart å-vand opstrøms virksomheden. Et forhold for forvaltningen kan oplyse er normalt for årstiden, hvor der er stor afstrømning og stor udvaskning.  Den primære årsag er, rekord meget nedbør, der bevirker øget udvaskning af ler fra brinker og opland (landbrugs- og naturarealer), og i den sammenhæng medfører, at vandløbet fremstår uklart.  Den dårlige sigtedybde i Alling Å, kan derfor ikke tilskrives udsivningen fra bundfældningsbassinet ved Nordic Waste.

Forvaltningen har dog meddelt virksomheden, at der skal udtages en vandprøve fra bundfældningsbassinet for at dokumentere indholdsstofferne i vandet, som er udsivet til Aalling Å.

Forvaltningen blev tirsdag d. 10. januar 2023 om eftermiddagen oplyst om, at der stadig var udsivning fra bassinet. Forvaltningen var derfor på endnu et tilsynsbesøg, hvor det blev konstateret, at der fortsat var en mindre udsivning. 

Virksomheden stoppede denne udsivning sammen dag ved at etablere en lerbarrier i udløbsbygværket foran spærreskottet.

Forvaltningen foretog den 11. januar 2023 tilsyn på stedet for at vurdere, hvorvidt bassinet var tilstrækkeligt sikret mod overløb. Følgende tiltag er konstateret gennemført eller igangsat:

  • Spærreskottet er blevet forstærket med ler. 
  • Der er etableret et midlertidigt reservoir foran skottet– med isat dykpumpe – der pumper eventuel vand retur. 
  • Der er hele tiden tilknyttet 2 slamsugere til virksomheden som skal tømme overfladevandsbassinet fuldstændig, og overfører vandet til virksomhedens største opsamlingsbassin 
  • Virksomheden vil efter at bundfældningsbasssinet er tømt foretage en oprensning af bassinet for sedimenter for at opnå maksimal kapacitet 

Opfølgning på uheldet

For at sikre, at et lignende uheld ikke opstår igen, vil forvaltningen udarbejde et tillæg til virksomhedens miljøgodkendelse med følgende vilkår: 

  • Virksomheden skal nedlægge bygværket, hvor skottet sidder i overfladevandsbassin. Dette skal ske ved at etablere en betonmur i stedet for skottet for at undgå lignende situation i fremtiden. 
  • Virksomheden skal udvide bundfældningsbassinet. 
  • Tilførsel af urenset overfladevand fra virksomheden til Aalling Å ved uheld, unormal drift eller vejrhændelser, er ikke tilladt, derfor skal   virksomheden udarbejde beredskabsplan som sikre, at tilførsel af overfladevand ikke kan forekomme.  

Forvaltningen har drøftet med virksomheden om det kunne være en ekstra fremtidig sikkerhed at etablere en pumpeledning fra bundfældningsbassinet tilbage til virksomhedens øvre bassin. Denne løsning vil virksomheden være indstillet på at udføre, da virksomheden har oplyst, at de ikke ønsker at udsivning kan forekomme fremover. 

Endelig kan det oplyses, at Nordic Waste i forbindelse med deres ny lokalplan, har igangsat et udredningsarbejde for at kunne tilpasse virksomhedens fremtidige vandhåndtering til deres fremtidige produktion både mht. virksomhedens udbygningsplaner og de fremtidige klimaforhold.  Virksomheden forventer, at der er udarbejdet en vandhåndteringsplan indenfor 4-6 måneder. 

Det vil derfor også være et vilkår i tillægget, at virksomhedens vandhåndteringsplan godkendes af Randers Kommune og gennemføres inden 1 okt. 2023. 

Jord på havnen

Byrådsmedlem Erik Bo Andersen har oplyst til forvaltningen, at losning af jord på Randers Havn ikke foregår forsvarligt. Som konsekvens heraf har forvaltningen d. 9. januar foretaget tilsyn på stedet. På tilsynet blev håndteringsprocedurerne i relation til de forskellige jordkategorier som modtages på havnen gennemgået. 

Af disse procedurer fremgår følgende: 

Uddrag af modtageinstruks for modtagelse af jord på Randers Havn:

Ren og lettere forurenet jord:

- Jorden må losses på kaj til midlertidigt oplag, såfremt losning til bil ikke er muligt.   

Forurenet jord: 

Forurenet jord skal losses direkte på bil, og evt. småspild skal fejes op og sendes med næstkommende lastbil. Derudover skal alle transporter foregå overdækket, så der ikke sker spild. 

Havnen oplyste på tilsynet, at det i overensstemmelse med proceduren alene er rent eller lettere forurenet jord som placeres på kajen under læsning. Derudover oplystes det, at havnens medarbejdere ikke fejer jord i havnen. Forholdene på det konkrete aflæsningssted gør det i øvrigt særdeles vanskeligt af feje jord i havnen.

På tilsynet kunne forvaltningen ikke konstaterer forhold som indikere, at proceduren for håndtering af jord afviges.  Det kunne dog konstateres, at regnvand med jord i ved kraftig og langvarig regn vil kunne løbe ud i Randers Fjord. Det skal dog bemærkes, at det netop kun er ren jord og lettere forurenet jord, der må placeres på havnens arealer. Det skal her bemærkes, at det meste af jorden i Randers by er defineret som ”lettere forurenet , da det er påvirket af menneskelig aktivitet.

Det er derfor Forvaltningens vurdering, at risikoen for, at udløb af regnvand med lettere forurenet jord partikler i, til Randers fjord ikke udgør en væsentlig risiko for fjordens miljø- eller natur.

Randers Havns nye arealer syd for fjorden vil desuden blive etableret med jord-opfyldning. Randers Havn har tilladelse til, at opfyldningen sker med ren jord og lettere forurenet jord.

Kontrol af jord der leveres til Nordic Waste

Alt jord, der leveres til virksomheden, bliver analyseret inden det bliver anvist til virksomheden. Denne anvisning af jord til Nordic Waste sker af miljømyndigheden fra det sted hvorfra jorden stammer. Alle miljømyndigheder, som anviser jordpartier er forpligtiget til kun at anvise jord der lever op til de vilkår som er anført hos den virksomhed, som modtager jorden. I dette tilfælde betyder det, at jord som modtages af Nordic Waste er anvist af miljømyndigheden efter, at denne har sikret sig, at jorden kan tilgodese de krav omkring jordens indhold som er anført i miljøgodkendelsen for virksomheden. Ikke ren jord, der modtages hos Nordic Waste er derfor altid forinden blevet analyseret og analyseresultater følger således de enkelte jordpartier.


Pæne ord

Fra Nordic Waste's hjemmeside: “Om jord er forurenet er ikke mulig at lugte eller se, det kræver derfor laboratorieanalyse. Alt den jord som vi modtager er blevet analyseret så vi ved hvad den indeholder samt hvilken klasse den tilhører. Vi modtager selvfølgelig kun jord som vi har godkendelse til.”

Men vi må vide mere!

Hvad er det for stoffer der sammen med vandet ledes ud i Allingåen? Hvad indeholder jorden der er så forurenet at den skal renses? 

For at kunne belyse sagen og miljørisikoen må vi kende: 

  • Miljø godkendelsen for Nordic Waste A/S
  • De analyser der måtte være foretaget forurenet jord, renset jord og det spildevand der udledes
  • Procedure for jordhåndteringen på havnen
  • Hvad gøres der af det vand der bruges til rensningen af de forurenede jord?
  • Hvad med nedsivning (vores drikkevand) ?

Flere spørgsmål

 1) Miljøgodkendelsen behandler jordbunden (lerlag) og vurdere risikoen for nedsivning til drikkkevandet som værende minimal. I miljøgodkendelsen står der ikke et ord om risikoen for forurening af Allingeåen og Randers Fjord. Allingeåen løber direkte op af det område hvor det forurenede jord opbevares. Der er lavet et jordige som sandelig også er monteret med en sluse. Er det planen at slusen åbnes ved store mængder nedbør for at aflede det forurede vand til Allingåen? 

Miljø godkendelsen fra Randers Kommune: https://www.randers.dk/media/30335/miljoegodkendelse-genbrugscenter-3-webversion.pdf

Du kan læse mere om Nordic Waste her: https://nordicwaste.dk  

Link til TV2 Østjyllands indslag: https://www.tv2ostjylland.dk/nyhedsudsendelser

Omtale på TV2 Østjyllands hjemmeside: https://www.tv2ostjylland.dk/artikel/nordic-waste

 TV2 Østjylland indslag fra den 10 januar 2023. Anker Bøje (Byrådsmedlem S) og formanden for Randers Sporsfiskerklub Jan Hyllested er ikke imponeret over virksomhedens miljø håndtering.  

230111 nordic waste udlob

Store mængder forurenet jord sejles til Randers for efterfølgende at blive renset hos Nordic Waste.  Hvad blever der at rensevandet? Hvad indholdet det af giftstoffer? 

Enig, uenig eller har du en kommentar?

Giv gerne en tilbagemelding!

No comments

Lignende artikler:

© 2021 - brakvand - CVR 38707108 -Henrik Leth - Skytten 118 - DK8920 Randers