Tiradag den 5. maj 2020.
Gedden har taget fluen og er perfekt kroget. Uden problemer, kan jeg frigøre gedden fra den modhageløse krog fra AHREX HOOKS.
Forårstur i den langsomt flydende og dybe Nørreå gav gedder og oplevelser...
Nørreåen.
På dagens tur søsatte jeg ved Fladbro og sejlede med lav fart opstrøms i Nørreåen.
Fantastisk enndu engang at opleve naturen og det rige dyreliv i den brede ådal. Startede med at nyde synet af en fiskeørn. Senere rørhøg og musvåger. Også rådyrene nyder den rolige natur, og på turen ser jeg flere af dyrene, der kikker nysgerrigt efter "manden i pontonbåden".
Ådalen er bred og strømmen svag. Undre mig, at langt de fleste lodsejere er holdt op med at vedligeholde afvandingdgrøfterne, der næsten alle er vokset til og ikke hjælper med at lede vandet fra engene ud i Nørreåen. Tydeligvis vil lodsejerne hellere klage over kommunen end selv rense deres drængrøfter. Måske handler det om, at de kære lodsejere inderst inde ved, at engene har sat sig så meget, at opdyrkning aldrig mere vil være rentabel. Nu handler det så om at præsentere de lavt liggende enge som højtydende agerjorde for derved at sikre sig den højest mulige kompensation, "når lavbundsjordene skal tages ud af driften".
Fiskemæssigt blev det til gedder i moderat størrelse og form.
Dagens Dagens første gedde måtte en tur op foran kameraet. De øvrige blev afkroget mens de var i vandet.
Dagens flue er inspireret af Bob Popovics... Fantastisk flue til bl.a. gedderne.
Foråret står i fuld flor og gedderne er færdige med årets gydning.
Bådrampen ved Fladbro er bestemt ikke særlig brugervenlig. Kommunen har lovet er forbedre forholdene, og vi må nu håbe der snart sker noget. Søsætningen af pontonbåden er fortsat uproblematisk.
Mellem Viborg og Randers har Nørreåen en fald på ca. 3 meter. Når vandet stiger i Randers Fjord, som følge af vind og tidevand, stiger vandet også, langt oppe i Nørreåen.
Enig, uenig eller har du en kommentar?
Giv gerne en tilbagemelding!