I den varme ådal

Torsdag den 1. september 2022.220901 kastbjerg dry fly

Åtur: Kom afsted om formiddagen og havde nogle gode timer ved åen. En enkelt ørred viste sin interesse for min store tørflue. 

Opstrøms med den store tørflue

Det er lidt af en omvæltning at fiske i den smalle å i forhold til de sidste måneders fiskeri i den brede Rena elv. 

Mens jeg kikker på åen, kan jeg nyde synet af at par mindre ørreder der tager tørt. Dejligt syn... Men det er ikke disse fisk jeg er ude efter i dag.

På dagens tur gælder det om at friste de ørreder der er trukket op fra fjorden i andledning af den kommende gydning og sikkert også for at køle lidt af... 

Fisker opstrøms og placere min store tørflue så den driver langs bredden hvor ørrederne typisk skjuler sig. 

Det blev til et enkelt nap. Fluen drev under noget udhængende vegetation så jeg ikke kunne se den. Hørte i stedet hugget og strammede op. Mærkede ørreden, men heller ikke mere. 

Tog hjem over middag - det var simpelt hen for varmt til mere fiskeri i den varme ådal.

Mre om mit tørfluefiskeri efter opgangsørreder: https://brakvand.com/flue-fisk/havorred-pa-torflue

220901 kastbjerg plants

Efter en tør og varm sommer er vandstanden lav.

220901 kastbjerg henrik leth

Efter nogle måneder ved mægtige Norske Rena er det tid til at besøge den lille å.

Lignende artikler:

© 2023 - brakvand.dk - Henrik Leth - Skytten 130 - DK-8920 Randers