Villestrup Å
Smuttede på en fyraftenstur til Villestrup i håb om at kunne lokke en opgænger til tørfluen!
Åen var en smule uklar som følge af den seneste tids store mænger nedbør. Grøden stod de fleste steder fint, og der var såmænd også lidt myg, døgnfluer og vårfluer på overfladen. Ørrederne ringede lystigt!
Nu var det imidlertid det svære skyts jeg havde rigget til i form af en størrelse 4 tørflue bundet på en 0,30 mm spids på en flydende #6 line.
Bevægede mig forsigtigt opstrøms og placerede den mega store flue i strømrenderne. Næsten hele tiden, var der mindre ørreder der forsøgte at inhalere den store mundfuld. Heldigvis havde de fleste ikke held med den øvelse... Havde dog et par stykker inde og vende, og må igen undre mig hvad der får ørreder på 15 - 20 cm til at gå amok på sådan en stor flue? Nogle af jer der har et bud?
Så ikke noget til havørrederne, og skræmte heller ikke nogle, selv om de burde være der, hvad de nok også er.
Nogle gange stiger de friske opgangsfisk villigt til overfladen, i dag trykkede de sig nok tæt på brinken...
Dejligt at se åen i god form! {jcomments on}
Åfiskeri efter stalling, ørred og gedde...
Villestrup Å
Normalt er det de lidt større fisk der får ærespladsen her på brakvand. I dag syntes jeg i skal se den mindste, der dog havde mod til at prøve at inhalerer en af mine store havørredfluer!
Kørte til åen for at prøve at overliste en havørred på tørflue. Dejligt at se at grøden igen er ved at få fat. Også bekræftende at se en stor mængde mindre ørreder.
Fiskede opstrøms med en stor tørflue og havde med det samme flere mindre ørreder der forsøgte sig.... Havde en enkelt havørred der med stor kraft gik til fluen, men som desværre ikke blev hængende ret længe.
Så også et par større havørreder som ikke gik til fluen. Fisk som jeg i stedet efterfølgende fik skræmt, så de forvirrede krydsende den lyse bund og søgte ly under brinken på den modsatte side. {jcomments on}