Ingen Naphans på sæsonens første tur

Mandag den 5. maj 2025.Bjerregrav Mose med Metal Senior: Tror og håber at fisketuren lettede på en ellers langvarig forårsforkøelse. Så selv om det ikke blev til fangst på geddesæsons første tur venter der helt sikkert flere ture og gedder!

Vores dygtige og ihærdige formand Ole skiftede agn og vente snart retur med en gedde. Nu skal der så filetteres og hakkes!

Efter en pause fra fiskeriet: En Dag ved Bjerregrav Mose

For en sjælden gang skyld sætter livet sit præg på min hverdag. Denne gang tog det form af en langvarig forkølelse, der har lagt en kedelig dæmper på mine fiskeriplaner.

Begge næsebor har sidste halvanden uge været stoppet det meste af tiden. Men mens jeg led af ubehag og snot kunne jeg ikke undgå at føle, at fluestangen, lige som mig, måske også havde brug for en pause.

Men i dag, til Metal Senior-fiskeklubbens traditionelle maj geddetur til Bjerregrav Mose, var det på tide at skubbe sygdommen til side og kaste mig ud i naturen og langs vandet igen.

Metal Senior fiskere

Dagen startede som en drøm. Vi samledes omkring et bord med dampende kaffe og sprøde rundstykker, mens latter og snak fyldte luften.

Jeg kæmpede lidt med at få fluestangen rigget til – forkølelsen hang stadig over mig som en skygge, men det kunne ikke bremse min entusiasme. Det var sæsonens første geddetur, og adrenalinen pulserede i mig, trods den trængsel, jeg følte i brystet. Her var jeg omgivet af gode venner, der delte den samme passion for livet ved vandet.

Bjerregrav Mose, med sine stille vande, emmer af liv. Da jeg trådte ud bilen, blev vi mødt af et sangkor -  fugle, der fyldte atmosfæren med en overvældende melodi. Det var som om, at naturen selv fejrede vores ankomst.

I det sene forår strålede solen fra en næsten skyfri himmel, og hver en brise bar med sig dufte af muld og blomster, som kun forstærkede den magiske stemning.

Snart var alle Metal Seniors ivrige fiskere i fuld gang. Vi spredte os over de forskellige fiskepladser, stangen svingende som en forlængelse af vores egne drømme og håb. Timerne fløj forbi, men desværre bragte de ikke meget held til mig.

På trods af vores ihærdige forsøg udeblev nappene.

Fiskene syntes at lege skjul, og efter et par timer med masser af kast begyndte trætheden at overmande mig. 

Da vores formand endelig kom tilbage med en fangst, satte det lidt ekstra kulør på dagen.

Jeg nød et koldt øl, mens jeg lyttede til de glade beretninger fra de "gamle" smede. Der var noget livsbekræftende over deres entusiasme, selv i mit stille nederlag. Men forkølelsen og følelsen af trætte muskler begyndte at hive i mig, og jeg indså, at det måske var tid til at pakke sammen og tage hjem. 

Derhjemme venter pleje og varme.

Selvom fiskeriet ikke bragte dagens store udbytte, tog jeg med mig minderne om en dag fyldt med gode samtaler og fuglesang. Bjerregrav Mose vil stadig være der – klar til en ny tur, når jeg er tilbage på mærkerne. Indtil da vil jeg glæde mig over de små ting og håbe på, at forkølelsen snart er en saga blot.