Fredag den 26. april 2024.Fyns Hoved: For første gang prøvede jeg at fiske omkring den nordligste del af Fyn. Dagen startede med masser af regn, men senere klarede et op og vi fik fisk! Fiskede sammen med Henrik Minor Vedel.
Ny rekord for april, opklaring og fisk
På turen fra Randers mod Fyn viskerne arbejde. I løbet af dagen blev alle tiders nedbørsrekord for april slået med flere millimeter, men midt på eftermidagen vovede vi os ud af bilerne og fik klargjort både og grej. Snart lysnede og snart så vi også solen.
Fiskede i området omkring Fyns Hoved - en spændende bund med masser af sten og blæretang, men med desværre også en opblomstring af alger (fedtemøg). Tydeligvis kan vi ikke opretteholde det nuværende landbug og samtidig have et rimeligt sundt vandmiljø.
Ørreder
Takket være Fynsk Laksefisk årlige udsætninger af ørredyngel og smolt og et forbilledligt arbejde for at forbedre forholdnene i vandløbene, er kystfiskeriet i dag helt sikkert det bedste vores lille land kan byde på, og som vi de næste dage skal nyde godt af.
På turen blev det da også til ørreder og vi hjemtog hver en af Linda's fisk. Linda er fiskemester i Fyns Laksefisk.
Blev også glædeligt overrasket over at min flue fristede to af de efterhånden meget sjældne kysttorsk. Godt nok var det babyer, men alligevel et dejligt gensyn.
Henrik Minor Vedel mistede først en lidt større ørred på en knækket krog.
Blev glad og overrasket over at fange to smukke baby torsk.
Med vand og vind i ryggen.
Var heldig og kunne efter en kort fight lande denne fine portions ørred.