Så er jeg igang!

Mandag den 1. januar 2018180101 milldam regnbue

En af dagens smukke fisk, der tog min hareuldsnymfe og op til flere gange, trak hele fluelinen og lidt bagline af hjulet. 

Efter at have sluttet 2017 med god mad og i godt selskab med mine søde naboer, skulle der sættes gang i det nye år. 

Kørte trods det fugtige og blæsende vejr en tur til søen. Flere ørreder der tydeligvis trives fint i det vinterkolde vand blev motioneret på min #4 Andersen stang. Fiskede med flydeline, et langt forfang med en 0,14 mm spids. Dagens flue var en hareuldsnymfe som jeg også havde succes med i New Zealand for et år siden. 

Det blev også tid til en inspektion af vores lille bæk hvor ørrederne, de sidste uger, tydeligvis har muntret sig med årets forplantning. 

180101 milldam creek

Det blev også til en tur langs vinter bækken.

 

VEJLEDNING: VALG AF FLUER!

danica

Det er vigtigt at have de rigtige fluer i æsken.

Uanset om du skal fiske langs kysten og i fjorden, eller om det gælder søernes glubske gedde, elven og åens ørreder og stallinger, er den rigtige flue vigtig.

Ud over at sælge fluer som jeg selv binder, giver jeg gerne gode råd til valget af fluer til dit fiskeri.

Kontakt mig, fortæl om dine fiskeplaner og modtag mine anbefalinger.