Fredag den 20. juni 2025.
Dagen bød på sommer, fluefiskeri og fisk.... Godt at få testet formen inden turen i næste uge går mod norske Rena.
Udløb, tab og genforening!
Solen stod højt, luften sitrede af varme, og det var som om naturen omkring den lille sø var gået i sommertilstand. Kort sagt: En perfekt dag til fiskeri med det lette fluegrej.
Dagen begyndte med, at Henrik Minor Vedel kiggede forbi med rundstykker, og det blev til kaffe og snak, inden vi pakkede grejet og satte kurs mod søen.
Vi havde begge glædet os til at komme ud – ikke mindst for at teste formen inden næste uges tur til Sverige og videre til norske Rena, hvor jeg regner med at tilbringe en god del af sommeren. Og lad mig bare sige det: Det føltes som en generalprøve, der sad lige i skabet.
I det klare vand kunne vi se ørrederne svømme målrettet rundt mellem rankegrøden på jagt efter føde. Det var et studie i nysgerrighed og rovdyrsadfærd. Overfladen blev pludselig levende, når en døgnflue eller klækkende myg blev inhaleret i et lille, næsten lydløst plop. Lærerigt at se, hvordan ørrederne forsynede sig med nymfer og larver, som var det små snacks på bladene af grøden – en buffet af naturens egne delikatesser.
Flere gange så jeg, hvordan en ørred blev opmærksom på min nymfe – for kort efter at åbne munden og blive kroget. En uovertruffen fornemmelse, der forplanter sig helt op gennem stangen og ud i kroppen.
Nogle fisk tog fluen med hidsige udløb, andre mere stilfærdigt – som om de vidste, at de havde overtaget. Efter nogle intense timer var vi både trætte og høje på adrenalin – og ikke mindst mætte af selvtillid. Norge, vi er klar.
Men som det ofte går, fik dagen et lille strejf af drama. Da jeg pakkede sammen, opdagede jeg, at mit lille vandtætte kamera var væk. Panikken satte ind – havde jeg tabt det under en landing? Jeg gennemrodede tasker, lommer, hele søkanten. En time gik. Jeg var lige ved at opgive, da jeg i det lave vand pludselig fik øje på noget rødt: stroppen! Kameraet lå der, som om det bare ventede på at blive fundet.
Et lettelsens suk og en lille sejr oveni. Kameraet tilbage i hånden, billederne intakte – og dagen afrundet med endnu en fortælling til samlingen.
Nu venter Rena. Vi drager afsted med fiskefeber, sol på næsen og en god portion selvtillid i rygsækken.
Sig til, hvis du ønsker en mere poetisk, kortere eller mere teknisk version.
Ørreden tømte et par gange næsten hjulet for flueline og al bagline.
Bækørrederne trives tydeligvis selv om de ikke er så dagsaktive som regnbueørrederne.
