Nul ørreder, men horn!

Fredag den 8. maj 2020.200508 samso besser boat

Havde i dag rigget til med Torqeedo monteret på min Andersom Mosqeeto.

Samsø: Fiskede igen i dag langs den fine strækning langs Besser Rev.

Samsø, Besser Rev

På dagens tur fik jeg affisket flere kilometer godt fiskevand, eller rettere det var det tidlige, da jeg i en årrække fiskede på lokaliteten.Der er stadig masser af fødeemner i form af tobiser, rejer, tanglopper og andre godbidder. En ting mangler, memlig rovfiskene. Torskene, sejen er forlængst væk. Ørreden som tidligere var hyppig på pladsen, er åbenbart også på retræte. De ørreder jeg tidligere har fanget på pladsen var strejfere fra det jydske eller fra fyn eller sjælland.

Kysten omkring Samsø giver gode opvæksmuligheder, og der er rigeligt af de yndede strømsteder med frisk vand og ført og fremmest mad!

Men med færre ørreder langs vores fjorde og kystnære områder, er der også langt mellem de ørreder der finder til Samsø.

Ærgeligt at vores fiskeriforvaltning ikke er indrettet således, at det store fødegrundlag udnyttes til glæde for os alle og specielt de nye lystfiskere, der ikke har referencer til hvordan det kunne være, men som her i sæsonen trods alt kan glæde sig over hornfiskene, sålænge det varer.

Også i dag blev det til hornfisk. 

Men på trods af, at jeg fiskede intensivt i forskellige vanddybder i et områder der helt sikkert kunne være en af de bedste fiskepladser i danmark,  hverken så jeg eller mærkede til noget der kunne ligne en ørred, en sej eller en torsk. 

Kunne du have lyst til at læse mere om hvad der er gået galt kan jeg anbefale: https://fiskogfri.dk/fiskepleje-paa-afveje-2-3-virkeligheden-efter-wilhjelm/ 

200508 samso besser bund

Bundforhold, klart vand og lidt uroligt vand som jeg bedst kan lide det.... 

200508 samso besser lystfiskere

Langs stranden var der flere lystfiskere, tydeligvis nye udøvere af vores spændende hobby, der har meldt sig under fanerne her under Corona-krisen. 

200508 samso besser turen

Dagens tur langs Besser Rev på Samsø.

Lignende artikler:

© 2023 - brakvand.dk - Henrik Leth - Skytten 130 - DK-8920 Randers