Vådt og blankt!

Lørdag den 9. november 2013. Stevns, Kystvejen: Vinden var frisket lidt op, men var stadig i det sydlige hjørne. Vand var der også nok af både i form af højvande i bugten og byger fra oven.

131109 stevns kystvej2

Dagens bedste ørred måtte finde sig i en tur i fryseren og senere at ende på middagsbordet hos min datter i Hillerød. 

Bid inden første kast!

Mit fiskeri startede med at en ørred huggede fluen mens jeg var var ved at trække løsline af hjulet. Fik hurtigt placeret fluen igen og mærkede nu nogle smånap. Sikken en start på dagen, tænkte jeg. Men ak. Nu skulle der slides... Belønningen kom efter godt halvanden times fiskeri. Ørreden tog fluen hårdt, og snart fulgte der et par gode udløb. Mens jeg fightede ørreden padlede jeg ind på revlen og det var her en fornøjelse at slutfighte ørreden over den lyse bund. 

Snart var der brormand der havde fisk på. Et halvthundrede meter ude kunne jeg se en mørk (farvet ørred tage et par spring. Snart var fisken dog landet og snart var den returneret! 

Havde endnu et par hug bl.a. vest for det mega lange bundgarn der står lige uden for brormands hus. 

Retur til brændeovnen og frokost omkring klokken et. Uden for har regnen og vinden for alvor taget fat!

131109 stevns kystvej1

Vi stod op til en våd morgen, men kom hurtigt i tøjet. Vores pontonbåde stod klar i haven og snart blev der søsat!

VEJLEDNING: VALG AF FLUER!

danica

Det er vigtigt at have de rigtige fluer i æsken.

Uanset om du skal fiske langs kysten og i fjorden, eller om det gælder søernes glubske gedde, elven og åens ørreder og stallinger, er den rigtige flue vigtig.

Ud over at sælge fluer som jeg selv binder, giver jeg gerne gode råd til valget af fluer til dit fiskeri.

Kontakt mig, fortæl om dine fiskeplaner og modtag mine anbefalinger.

Havørred på kysten og i fjorden

rund havørred kyst