Solnedgang, blankt vand og fjæsing!

Onsdag den 6. august 2014. Sjællands Odde, Klint: Brormand kom på besøg i sommerhuset og efter grillbøffer og kolde øller, gik turen til havnen hvor vi søsatte. Vinden var i løbet af dagen aftaget og drejet om i det sydlige hjørne. 

140807 klint aften

Kun en enkelt ørred viste sig ved at bryde overfladen denne smukke sommeraften.

Fjæsing i stimevis!

Allerede i første kast var der fjæsing. Sejlede omkring hundrede meter ud og fiskede over 6 - 8 meters vand i håbet om at finde nogle makreller. Men ak... Også her var der fjæsing! 

Sejlede tætte på land hvor jeg kunne se bunden og rigtigt mange fjæsing der svømmede rundt for at lede efter føde. Prøvede at sænke fluen ned til fiskene. Holdt jeg fluen i ro, blev den ignoreret. Trak jeg den mod overfladen, var der straks 4 - 5 fjæsing, der nærmest sloges om det lækre måltid!

Hvor mange fjæsing der måtte en tur ind og blive holdt i ålesaksen, har jeg ikke tal på - det var dog ved at blive en smule irriterende.

Efter solnedgang stilnede fjæsing biddene af, men desværre uden at det blev til ørred eller makrel.{jcomments on}

Lignende artikler:

© 2023 - brakvand.dk - Henrik Leth - Skytten 118 - DK-8920 Randers