Stevns, Kystvejen
Der er masser af fint fiskevand omkring Stevns, men som det også ofte opleves på andre pladser, kan der være få hundrede meter mellem områder der giver fisk!
Besøgte brormand i ferien og forsøgte mig, selv om det måske nok er lidt uden for sæsonen. Man kan jo aldrig vide?
På trods af frisk vind fra det nordvestlige hjørne og deraffølgende uroligt vand, søsatte jeg fra Kystvejen ved firetiden. Årstiden taget i betragtning, var vandet både klart og frisk. Den blæsende og kølige sommer har også begunstiget Køge Bugt.
Fiskede ydersiden af revlen, men hverken så, eller mærkede noget til fisk. Termometeret kom i brug og jeg målte vandtemperaturen til 19 grader. Efter små tre timer i vind og dønninger returneredes jeg til hånboldkamp og hygge i brormands dejlige hus.
Så forøvrigt en Facebook kommentar om at der få kilometer fra Kystvejen havde været et fint morgen og aftenfiskeri, hvilken bekræfter at ørrederne trækker godt omkring med vind og strøm.... Vi kikker snart forbi igen! {jcomments on}
Frisk vind i Bugten
Sjælland og Bornholm
Visninger: 4074