Torsdag den 2. februar 2016.
Omgivelserne fejler bestemt ikke noget og på billedet er det ikke til at se at søen er overfyldt med vand.
New Zealand, Lake Brunner.
Efter onsdagens regnvejr havde jeg forventet at lade fluestangen hvile et par dage... Men nogle brugbare tips fra Steen Larsen ledte os til Lake Brunner og den afløb.
Men at der var kommet så meget vand, at vandstanden i den store sø næsten var steget en meter bedømt ud fra bredvegation og stianlæg, var nok overraskende...
Endnu værre var det, at der kun var meget sparsomt med insekter og ringende fisk. Og endnu værre: de fisk der viste sig var uden for min rækkevidde.
Fik også prøvet den lidt mindre Lake Poeurua - en dyb sø der er svær at vadefiske - også her ville min Mosquito have gordt underværker.
Så selv om det ikke blev til fisk, blev det dog en god dag i den smukke natur - tak Steen!
Kun ganske få døgnfluer og lige så få fisk viste sig på dagens tur.
Der er ellers fine adgangsforhold, men hvad hjælper det når vandstanden er næsten en meter over normen for årstiden.
River Arnold afvander Lake Brunne. Så flere gode ringende fisk, men kunnne på grund af den tætte vegetation ikke komme til at kaste. Under normale omstændigheder kan der vades langs kanten.
Kørte rundt om søen og som det fremgår ville min pontonbåd have gjort en positiv forskel.