Sightfishing, yes!

Søndag den 2. december 2018.  181202 waitahanui clear

På trods af store mængder regn var vandet stadig relativt klart og indbydende. Langs bredden er der etableret et velfungerende stisystem der muliggør fiskeriet på trods af den ellers tætte vegetation.

New Zealand, Waitahanui River

Efter en nat med vedvarende regn var vi lidt spændte på om floden var fiskbar. Det var den! Vandet var relativt klart og vi kunne let se bunden, og når det ikke var overskyet, også ørrederne.

Jeg var ikke kom ret langt op i floden før end jeg så den første ørred. Satte mig på knæ og nød synet at en bækørred på omkring de 50 centimeter. Ørreden var mobil og stod snart og foruagerede på lavt vand, snart på skrænten til et dybere hul. Gjorde mig klar til at præsentere fluen, men inden jeg kunne foretage det første kast, lod ørreden sig langsomt drifte med strømmen nedstrøms, ude af syne....

Snart så jeg endnu en ørred blev stående på sin standplads. Tydeligvis tog den nymfer og anden føde tæt på bunden. Satte en belastet Pheasant Tail på det lange forfang og så hvorledes ørreden tog fluen. Strammende op og mærkede fast fisk! Regnbueørreden tog et par spring og et efterfølgende udløb 20 meter nedstrøms. Nogle grene fra et væltet træ, gjorde her hvad jeg frygtede. Forfanget satte sig fast og knækkede.

Et par byger betød pause i fiskeriet og at regnjakken måtte fiskes op af fiskevæskes ryglomme. Det skete tre gang i løbet af dagen.

Havde i løbet af dagen tre fisk i nettet. Tre ørreder slap for denne ydmygelse ved at søge mod områder med trærødder og grene. 

181202 waitahanui skilt

Området og de mange floder omkring Lake Taupo har regler der skal regulere færdsel og fiskepres. 181202 waitahanui rainbow

De fleste ørreder mangler stadig lidt styrke og huld efter gydningen i oktober og november. 181202 waitahanui fallen tree

 Waitahanui River løber naturligt gennem en smuk dal. Væltede træer, grene m.v. bliver liggende og giver udfordringer og mistede fisk!181202 waitahanui fries maler

Da jeg godt svedig returnerede til parkeringspladsen ved Waitahanui Rivers udløb i Lake Taupo mødte jeg en afslappet og malende Bjarne Fries.

Lignende artikler:

© 2023 - brakvand.dk - Henrik Leth - Skytten 118 - DK-8920 Randers