Tirsdag den 4. december 2018.
Endelig blev jeg sejlende. Desværre er der sket nogle forviklinger så Bjarnes båd ikke lå i kassen. Den helt store efterlysning er sat igang og vi håber på at den snart dukker op.
New Zealand, Lake Otamangakau
At sende et par pontonbåde til New Zealand er på flere måder en udfordrende affære. Et er den lange transporttid. Den kunne dog beregnes. Andet og mere alvorligt er det byrokrati med fem forskellige blanketter og afgifter, der dog også er til at komme over.
Mere alvorligt er det at sende en brugt båd.
Fornuftigt nok har NZ nogle skrappe regler for indførsel af grej og udstyr der har været brugt i andre lande og som derfor kan indeholde uønsket biologisk materiale. Det erfarede Bjarne Fries, der ikke havde været omhyggelig nok med rengøringen af sin Dave Scadden Outlaw båd. Rengøring og omsyn har nu forsinket båden et par uger. Håber dog på den ankommer en af dagene.
Det var også dagen hvor min Anderson Mosqeeto pontonbåd for første gang skulle prøves her i NZ. Det kom til at foregå i den smukke og fiskerige Lake Otamangakau også kaldet Lake O.
Det blev heldigvis også til en jomfrutur med fisk!
Fangede relativt hurtigt en trin blank regnbueørred på ca 45 centimeter. Snart det til en til.
Bemærk også, at vi er kommet lidt mere ud i terrænet, til området hvor det kniber med internetforbindelse. Fremtidige opdateringer vil således nok komme lidt i stimer.
Fangede hurtigt to mindre, men meget velnærede og smukke ørreder.
Ved de fleste fiskevande er der en god beskrivelse og adgangsforhold, fredningsbestemmelser m.v.
Ved søen mødte vi Rob fra Aucland. Det blev til hyggesnak og fællesspisning.
På vejen mod Lake O gjorde vi holdt og nød den smukke udsigt over Lake Taupo.