Fredag den 29. december 2018.
Det er ferietid og alle skal til stranden, søen eller floden.
New Zealand. Nordlige del af sydøen
Fra torsdagens tur glemte jeg at fortælle at jeg, mens jeg dirigerede Bjarnes fra den smalle bro, der var meget befærdet fik flere venlige opfordringer som: “Don’t Do It” og “Life is good”... De omsorgsfulde passerende kunne ikke se Bjarne og troede helt sikkert jeg overvejede at slutte min liv her...
Startede dagen med at gå en lille kilometer hen pladsen nedstrøms broen, hvor der torsdag aften var ringende fisk.
Vi have udset os at fiske på strækningen hvor flodlejet var tilgængeligt og tørlagt. For hvor der er vegetation langs kanten, er det så godt som umuligt at komme til fiske.
Da vi nærmede os, kunne vi nogle biler og snart 6 fluefiskere og en guide. Ikke lige planen.
Fik en kort snak med guiden og besluttede så at prøve en anden plads. Heller ingen grund til forstyrre selskabet. Og sikkert ikke noget komme efter for os.
Kørte lidt opstrøms og fandt en anden plads som vi havde for os selv. Så lovende ud.
Startede da også med at se et par store ørreder på kanten af et dybt hul. Valgte dog at gå længere opstrøms hvor der var lavere vand og måske også en fisk eller to der kunne overlistes.
Desværre oplevede vi hverken klækninger ligesom vi heller ikke så fisk på strækningen. Som vanligt tjekkede jeg også bunden og fandt ikke mange vårfluer og nymfer mellem stenene. Ørrederne er selvfølgelig der hvor der er mest at æde.
Bjarne gik op til camperen, mens jeg valgte at se om jeg kunne overliste en af ørrederne i hullet.
Ved ikke om jeg var tæt på mit livs fangst, men på den lyse kant så jeg en ørred på omkring 5 kilo krydse omkring. Snart var den synlig, snart ude over det dybe vand og usynlig. Bedre blev det ikke da vinden tog til og umuliggjorde “sightfishing”. Fiskede lidt blindt med en belastet nymfe, uden held.
Kirsebær og havbad
Kom forbi et godt tilbud og der blev købt to kilo friskplukkede kirsebær.
Besluttede at prøve nye jagtmarker og satte kursen nedstrøms mod kysten.
Vejret var godt og vandet varmt så hvorfor ikke nyde en svømmetur i Stillehavet. Skønt at mærke det salte vand. I skånes selvfølgelig for billeder!
Fik også købt og spist et par kilo friskplukkede kirsebær. Det er noget der sætter maven i gang, fandt vi ud af…
Kom igen forbi en lille flod, der så lovende ud med både vårfluer og døgnfluer under og mellem stenede. Her så vi til gengæld så intet til ørrederne.
Lidt nedstrøms hvor vi fiskede, kunne vi dog undre os over hvordan det var lykkes for en familiefar at få kørt sin bil ud i floden og fast?
Sulten meldte sig også og turen gik ind til Nelson hvor vi fandt et super pizzaria. Første pizza på turen.
Overnatnings muligheder fandt vi på en rasteplads med udsigt til solnedgang over Stillehavet.
Hvad skete der lige...? Kunne bilen ikke køre i floden?
Lørdag den 30. december 2018.
Har overnattet på en rasteplads lidt nord for Nelson. Kan i morgenlyset se et barrierrev og et stort vadehavsområde der tydeligvis er kraftigt påvirket af tidevandet. Der er vel godt 1,5 meters forskel på ebbe og Flod. Området huser også mange forskellige vadefugle. Så mens Bjarne sover længe har jeg nok at se på!
Broørred!
På strækningen var strømmen svag og ørreden krydses rundt i et område på omkring ti meter.
Startede ellers dagen med indkøb og satte kursen mod River Rai der løber sammen Polorus River.
På beskrivelsen stod der også, at der var gode adgangsforhold på de fleste strækninger, hvilken undre et par ældre herrer, der ikke umiddelbart er udstyret med en kratrydder, motorsav og klatreudstyr...
Fandt dog til sidst en bro og en fornuftig “River Access”. Og sandelig, fra broen kunne vi se en pæn ørred søge føde.
Der blev lagt en plan.
Jeg skulle kravle ned langs broen uden at skræmme ørreden og Bjarne skulle stå på broen og dirigere slagets gang, og måske tage et par billeder.
Sådan gik det ikke. Netop som jeg var trukket i waders, kom der en anden camper der helt tydeligt også var på jagt efter en god fiskeplads.
Planen blev ændret og Bjarne holdt de nyankomne hen med snak, mens jeg listede lige så stille over broen.
Turen ned langs den stejle skrænt gik godt og næsten nede ved floden, kunne jeg med det ene ben stå på en sten og med højre arm holde fast i det stålnetværk der holder sammen på løse sten omkring brofundamentet.
Ørreden var der stadig og med venstre hånd kunne jeg kaste og præsentere min gammarus imitation.
I første kast landede fluen vel halvanden meter til venstre for ørreden. Jeg skulle lige til at foretage et nyt kast, da jeg så at ørreden langsom svømmede ud i retning mod min flue.
Nogle grene skjulte min udsigt til det område hvor fluen landede. Jeg ventede vel to sekunder og strammede op. Ørreden var kroget!
Det viste sig at være en regnbueørred, der straks satte ind med et udløb ind mellem bropillerne i midten af floden. Kunne ikke se ørreden, men høre at den et par gange sprang fri af vandet under broen.
Fik snart fisken over på min side af bropillen, og der blev den holdt hårdt indtil den måtte en tur i nettet.
Ørreden var mærket et grønt mærke, som jeg først så da jeg genudsatte den.
Bag finnen er der "indskudt" et mærke. Fik desværre ikke nummeret noteret...
Det er åbenbart ikke kun et par pensionister fra Danmark der har svært ved at finde sikkert ned til vandet. Fandt denne parkering lidt nedstrøms broen hvor vi fiskede.
Ferietid
Efter River Rai kørte vi videre til vores gamle kending Poloros River hvor Bjarne fangede et par mindre med smukke og sikkert velsmagende regnbueørreder.
Fortsatte turen mod Picton at den smukke kystrute. Ved en bro holdt vi ind og der blev steg bacon og spejlet æg.
Feriesæsonen er sat og vejret er godt så de fleste campingpladser var overfyldte. Til sidst kørte vi ind på den plads hvor jeg boede for to år siden. Et hyggeligt gensyn. 
Man kan godt blive træt af at gå i flodlejet.
Skønne farver i det blomstrende træ der også var fyldt med bier.
