Mandag den 17. februar 2020.
Havde glemt mine solbriller, der er et absolut "must" når det gælder "sight fishing" i de klarvandede floder. Syntes selv jeg var lidt heldig at få denne smukke ørred til at tage min nymfe. Tak til Mads for foto.
New Zealand, Tongarino River
Nymfer, badning og bilkøb...
Havde håbet og troet på at vi skulle opleve lidt vand på forruden og en dagtemtemperatur tættere på de 20 end på 30 grader. Vejrudsigten havde lovet det, men det holdt desværre ikke stik... Ikke godt vil den knastørre natur havde godt af lidt vand. Jeg tror også, at en lidt højere luftfugtighed måske kunne sætte gang i tørfluefiskeriet som elsker og savner så meget.
Mads, der fortsat holder til hos min datter Camille i Taupo fulgte med på dagens tur til Tongarino River. Planen var først lidt fiskeri og derefter lidt besøg hos forskellige bilforhandlere. Mads skulle gerne blive godt kørende det næste halve år hvor han skal jage og fiske i NZ.
I floden kunne vi se flere fisk. Nogle var tydeligt inaktine, mens andre tydeligtvis var fødesøgene og dermed fangbare.
Gik opstrøms et lille sideløb og oplevede nogle bækørreder gøre de indledende manøvre til den forestående gydning. Så et par der tydeligvis havde haft gang i det store haleror og vendt noget af gydegruset, som der er så rigeligt af her.
På trods af, at der kun var enkelte insekter på overfladen så vi enkelte ørreder stige til overfladen. Mads forsøgte sig, men oplevede ørreden stige til fluen for blot at afvise det gode tilbud. Senere var der en større regnbue, som stod et åbenlyst umuligt sted, der skulle fristes. Tog ørreden fluen, ville det være så godt som umuligt at fighte og lande den. Mads forsøgte sig og fik ørreden til at hugge. Tilslaget på den korte line var dog for hurtigt og fluen landede i en busk.
Mads er kommet i position til at præsentere sin flue for en flot ørred.
Fra middagstid og frem mod aften er det varmt og floden bliver af mange brugt til en svalende dukkert.