Onsdag den 19. februar 2020.
Finale: Ørreden må en tur i nettet inden genudsætningen.
Lake Rotoroa, New Zealand.
Efter den gode tur fra Taupo til Rotaroa, var første punkt på dagens plan en vandre tur i Redwoodskoven. Mellem de superhøje og kraftige træer der der etableret en godt netværk af vandrestier. Vi valgte den korte rute på kun 3,6 kilometer.
Efterfølgende gik turen til et at søen kolde udløb der samler ørrederne i store mængder efterhånden som søens vandtemperatur stiger.
Havde mange forsigtige nap og valgte at gå ned i krogstørrelse.
Snart var der bid og snart kom der en ørred i nettet.
Nabofiskeren havde ikke heldet med sig og jeg tilbød ham selvfølgelig en af mine fasanhale/kobber fluer i størrelse #14. Snart havde fluefiskeren der Aucland, der netop var blevet pensioneret og efter 20 år genoptaget fluefiskeriet, også ørred i nettet.
Da jeg efter fire ørreder, godt solstegt gik mod land, blev det til endnu en ørred til "naboen", som så også havde fået nok.
Inde ved parkeringspladsen udvekslede vi et par adresser og jeg har selvfølgelig sendt et par billeder med mailen.
Aftensmaden stod på lammekotellet som vi nød i det idylliske hollandsinspirede Airbnb hus, som ligger tæt på søen.
Min "nabo" i det kolde udløb, fik en af mine fluer og fangede derefter to ørreder.
En af dagens fire ørreder. Hedebølgen har varmet søen op og ørrederne har tydeligvis problemer med at trives og vækste i det varme vand.
Efter små tre timers fiskeri havde jeg igen, på trods af beskyttelse, fået rigeligt med sol.
Ørrederne tiltrækkes af det kølige og iltrige springcreek vand. I NZ er ørredfiskeriet lig med dollars og velstand. Ørredfiskeriet er derfor forbeholdt sportsfiskere. Garnfiskeri og omsætning af ørreder bliver staffet med konfiskationer, bøder og eller fængsel.
