Torsdag den 27. februar 2020.
En lokal medfisker var så venlig at tage et ar billeder af dages første ørred.
Lake Taupo: Eventyret er snart slut for denne gang og jeg ser frem mod DK!
New Zealand, Lake Taupo.
En måned går hurtigt, og i dag var det tid til næstsidste fisketur for denne gang, her i dette herlige land hvor ørrederne er store og talrige.
Havde egenligt tænkt mig at køre til Lake "O", men tænkte på at vandet nok er steget lidt mere i temperatur og at ørrederne derfor er mere sårbare for at lide overlast når der fiskes C&R.
Valgte i stedet at søsætte i den sydlige del af Lake Taupo og sejle om i området, hver den verdenberømte Tongarino River har sit kolde udløb.
Området er næsten umuligt at nå til fods og da jeg ankom, var der kun en enkelt anden lokal fluefisker, der fiskede i udløbet, fra sin båd.
Flere ørreder viste sig i overfladen, men jeg konstaterede snart at de forståeligt nok ikke var særligt bidelystne.
Forklaring...Vandet fra floden målte jeg til 14,5 grader, mens vandet i søen blev målt helt op til 23 grader. En temperatur der bestemt ikke behager ørrederne og slet ikke bækørreder.
Det kølige flodvand er selvfølgelig årsagen til at de ørreder der forlader det kølige springlag i den store sø, selvflgelig opsøger de kølige udløb.
Fangede tre ørreder inden jeg indstillede fiskeriet for i stedet at nyde udsigten til de mange ørreder som stod på de gode pladser overalt i området.
Min Anderson Mosqeeto er pumpet og grejet er pakket og klargjordt til en lang varm dag en The Great Lake Taupo.
Udover fiskegrejet er solcreme en vigtig del at udstyret på en heldagstur på søen. Selv om jeg blev indsmurt jævligt, har jeg allivel fået for meget sol...
Ørrederne ses tydeligt i det klare vand. Her en bækørred.
Efter to bækørreder og en enkelt regnbueørred indstillede jeg fiskeriet og nød at sejle omkring og kikke på de mange ørreder der er i området.