Dokkedal. Fra udmundingen af Randers Fjord i syd, til Limfjorden i nord findes der masser af stort set uopdyrkede fiskepladser. Du kan naturligvisfiske på kanten af sejlrenderne ved både mundingen af Randers Fjord, Mariager Fjord og Limfjorden. Derudover er østkystens mægtige "flats", med de mange tidevandsrender oplagte fiskepladser. Du kan selvfølgelig vælge de "sikre" pladser ved Dokkedal eller nordsiden af Mariager Fjords udløb. Men har du mod på det "uprøvede" er der fiskbare render og badekar langs hele den herlige østkyst.
Det er min erfaring at fiskeriet i forårsmånederne er bedst de første timer efter at vandet er begyndt at falde. Husk at "vandet vender" hver 6 time! Det lave vand over de vidtstrakte sandflader, bliver hurtigt opvarmet. Her er der masser af smådyr. Når vandet falder, er det således både opvarmet vand, samt en masse fødeemner der følger med ud... Fisk derfor i tidevands udløbene.


