Onsdag den 28. maj 2025.
Villestrup Å: Var spændt på om majfluerne var kommet på vingerne og om ørrederne lod sig friste da vi sidst på formidagen pakkede Caddy'en og kørte mod nord.
Endnu en dag i det gode liv
I dag besluttede jeg mig for at genbesøge den stille, klare vande i Villestrup å, som forsigtigt snor sig på sin ud mod af Mariager Fjord, lidt vest for Hadsund.
Med en følelse af forventning i maven pakkede jeg min fiskegrejet med omhu. Jeg havde valgt at tage en af mine delikate splicane stænger fra Bjarne Fries med, sammen med en æske fyldt med forskellige majflueimitationer. Drømte om eventyr og udfordringer.
Villestrup å er en rolig klarvandet å med en stabil vandføring og temperatur, født af grundvand.
Åen er i forhold til mange andre vandløb er en langsom starter; grødevæksten er her stadig spæd, men det virkede som om, naturen lige så stille forberedte sig på at blomstre. Som jeg satte mig ved åens bred, følte jeg for alvor, hvordan tid og rum svandt ind, og naturens skønhed åbnede sine arme for mig.
Luften var let og fyldt med en smuk summen fra fuglene i skovbrynet.
Jeg lagde mærke til, at der lidt Danica både i luften og på vandets overflade.
Det var som en dans, som livets cyklus udgjorde. Jeg fulgte de store døgnfluer, der svævede omkring, uvidende om deres skæbne; særligt som de snart ville ende i maven på en lysten ørred. Det var en skøn påmindelse om, hvordan hver fangst har sin plads i det store økosystem.
Dorte, min gode ven og dejlige kæreste, var med på dette eventyr. Hun havde medbragt en køletaske fyldt med lækkerier og en god bog, som hun kunne fordybe sig i, mens jeg svingede fluestangen.
Der var noget magisk over den stilhed, der rådede i ådalen; det var ikke kun fiskeriet, men også samværet, der gjorde dagen uforglemmelig. Mens jeg fiskede, kunne jeg se Dorte sætte sig komfortabelt på en smal bro, hendes smil var lysere end solen, og det gjorde mig varm indeni.
Som timerne flød forbi, opdagede jeg, at tiden syntes at gå hurtigere, når man er omfavnet af skønhed.
Jeg fangede lidt mindre ørreder, hver eneste med de smukkeste røde pletter. Den stille klukken fra åen og lyden af Dorte, der bladrede i sin bog, skabte en harmonisk baggrund, som indhyllede mig i velvære.
Besluttede jeg mig for at stoppe fiskeriet midt på eftermiddagen.
En dag ved Villestrup å er mere end bare en fisketur; det var et kærkomment afbræk fra hverdagens, en forbindelse til naturen og til hinanden. Jeg ser allerede frem til at vende tilbage til denne perle af ro, hvor vandet hvisker hemmeligheder, og skoven hvisker historier om livet.
Selv om der ikke fiskes byder ådalen på ro og tid til fordybelse.
Dejligt at præsentere maj-flueimitiationen og se ørrederne stige til overfladen.
Havde man ikke udrettet, drænet og opdyrket ådalene, ville vil være velsignet med mange flere perlen som Villestrup Å
