Første fluegedde på en vanskelig aften!

Tirsdag den 11. juni 2013. En aften med Guidebåden i Bredningen skuffede fælt....

130611 bredningen

På trods af gode forhold var det ikke meget vi så til Naphans på denne lidt blæsende og kølige sommeraften...

Min fysiterapout Rasmus Hansen, der når lejligheden byder sig, er ivrig spinnefiske, skulle præsenteres for fluegedderne i Bredningen. 

Jeg havde som aftalt Guidebåden og et par fluestænger klar ved Dronningborg Lystbådehavn kl. 16.00, og som sædvandligt var forventningerne i top. 

Fiskede langs kanten og i det åbne vand (grøden er visse steder temmelig voldsom) mens vi fik en god snak om løst og fast. 

Fiskede på både nord- og sydsiden  uden at mærke det mindste til gedderne. Først efter vi havde nydt et par grovboller med ost og pølse samt en pilsner skete der lidt... Mens snakken gik huggede en mindre gedde - Rasmus havde kroget sin første fluegedde! Endnu en gedde var kortvarigt på fluen, og jeg såmænd også et enkelt tilbud. 

Nævnte at jeg ikke kunne mindes en geddetur i Bredningen uden fangst. Måske er det min nye waders der er problemet? 

 

 

 

 

VEJLEDNING: VALG AF FLUER!

danica

Det er vigtigt at have de rigtige fluer i æsken.

Uanset om du skal fiske langs kysten og i fjorden, eller om det gælder søernes glubske gedde, elven og åens ørreder og stallinger, er den rigtige flue vigtig.

Ud over at sælge fluer som jeg selv binder, giver jeg gerne gode råd til valget af fluer til dit fiskeri.

Kontakt mig, fortæl om dine fiskeplaner og modtag mine anbefalinger.