Torsdag den 25. maj 2017.

Gudenåen og gedderne måtte idag stå på mål for vores anstrengelser.
Gudenåen ved Randers
Det flotte arbejde blev udført af et par frivillige fra "Hold Randers Ren". Jeg mødte gutterne da jeg kørte fra P-pladsen ved Naturcenteret. Så at der var indsamlet flere poser med affald og stoppede for at rose - det var det gode arbejde, der desværre er nødvendigt hvis ikke vi skal leve i et affaldshelvede med tomme dåser, flasker, plasticposer m.v.
Ellers var det Brian Thyregod der var frisk på drifturen. Søsatte som vanligt ved Stevnstrup og gled med strømmen ned af den meget klarvandede Gudenå. Kunne overalt se bunden og den smukke vegetation, bl.a. vandranunkler i blomst.
Der skulle igen i dag gå lidt tid før end vi fik nærkontakt med gedderne. Så også en flot laks springe næsten lodret ud af vandet. Prøve naturligvis at friste med geddefluen, men dette bud var ikke noget for Salmon Salar i denne omgang.

Smuk og fantastisk tilpasset til at stå i baghold!

Fangede fire gedder hvilken er langt mindre end normen på denne strækning. Tænker at gedderne er udsat for et stort fiskepres...


Gedde på flue - besøg mine sider om geddefiskeri på flue! 

