Opvarmningstur...

Tirsdag den 9. oktober 2018.181009 bredning gedde

Brakvandsgedderne giver optimal fight, man kan til tider være vanskelige at lokke til fluen. 

Randers Fjord, Dronningborg Bredning.

Efter at have siddet næsten 8 timer til for- og byrådsmøde, var det godt at komme en tur ud på det "grønne" kontor. 

Søsatte ved Dronningborg Lystbådehavn og havde hele Bredningen for mig selv. 

Vandstanden var i det høje og vinden var svag til frisk fra det sydvestlige hjørne. Mildt var det også. 

Startede med en gedde, der fra et par meters afstand satte efter fluen og et brøkdel af et sekund efter var kroget. Desværre varede det kun tre-fire sekunder inden fluen slap geddemunden. 

Snart var der dog fisk igen, og det blev til en god opvarmingstur til den kommende tur til Blekinge Skærgården. 

Så forøvrigt en svampesyg laks på lidt over en meter som sløvt svømmede rundt i bagvandet. Måske en laks, der har stået med snuden mod Tange spærringen det meste af sommeren?181009 bredning clouds

Ankom først på dagen. I perioder kikkede solen frem.181009 bredning dunhammer

Ingen tvivl om at det er efterår.181009 bredning randers

Dejligt at bo i en by hvor der er så meget fiskevand og natur inden for få kilometer.181009 bredning siv

Der er mange pladser hvor gedderne kan finde føde.

VEJLEDNING: VALG AF FLUER!

danica

Det er vigtigt at have de rigtige fluer i æsken.

Uanset om du skal fiske langs kysten og i fjorden, eller om det gælder søernes glubske gedde, elven og åens ørreder og stallinger, er den rigtige flue vigtig.

Ud over at sælge fluer som jeg selv binder, giver jeg gerne gode råd til valget af fluer til dit fiskeri.

Kontakt mig, fortæl om dine fiskeplaner og modtag mine anbefalinger.