Mandag den 21. marts 2022.
Gudenåen: Der er god adgang til åen ved Stevnstrup. Normalt gælder det gedderne, men her i fredningstiden vil jeg forsøge at fange en laks på flue fra pontonbåden...
Østvind, solrigt og lav vandstand
Desværre kan jeg heller ikke i dag vise jer et billed af en smuk, blank og velnæret Gudenåelaks. I stedet kan jeg præsentere en del af Gudenåen.
Efter gedde fredningen er forlænget, hvilken jeg bifalder, har jeg sat mig det mål at jeg skal forsøge at fange en Gudenålaks fra pontonbåden - selvfølgelig på flue.
Har ikke erfaringer med hverken fluer, standpladser og affiskning når det gælder de laks som også tager ophold i den nedre del af Gudenåen.
Har på den baggrund besluttet mig for at satse på dette fiskeri en eller to gange om ugen. I første omgang til efter første maj, hvor der igen skal fristes gedder - min favoritfisk.
Prøver forskllige fluer og teknikker og håber selvfølgelig på at få hul på bylden...
Og selv om det ikke blev til laks eller andre fisk på dagens tur, kunne jeg hilse på både isfugl, glente og musvåge.
Forårssolen gav også kinderne endnu en omgang kulør!

Gudenåen nedstrøms Laksegården - opstrøms har Langå Sportsfiskerforening fiskeretten og fiskeriet er reserveret bredfiskere hvilken er helt fair!

Mellem Laksegården og Stevnstrup. På lange strækninger er der vanskelige forhold for bredfiskeren. I pontonbåden kan jeg drive med strømmen samtidig med at jeg præsentere min flue.

Nedstrøms Stevnstrup. I baggrunden ses jernebanebroen.


Gedde på flue - besøg mine sider om geddefiskeri på flue! 

