Aktivitet til vands og lands!

Søndag den 7. maj 2023.230507 gudenaaen fightGudenåen ved Randers: Dagens tur gik med geddefiskerei på strækningen mellem Stevnstrup og Randers Naturcenter. Både på stierne langs åen og til vands, var der mange der nød det smukke vejr!

Øvelse gør mester, men langt mellem gedderne!

Bjørn Rahlf, vores tyske ven der i går blev den lykkelige ejer af en Anderson Speedster, skulle i dag fortsætte øvelserne i at manøvrere båden ved hjælp af svømmefødderne. Der skal kompenseres for vind og strøm og båden skal holdes i den rette kurs og afstand fra bredden. 

Her på anden dagen gik det langt bedre end lørdagsturen i Mariager Fjord og Bjørn måtte give mig ret i, at blot et par dagens træning gør underværker. At kunne styre pontonbåden ved hjælp af svømmefødderne er essentielt og en af de største fordele ved at fiske fra pontonbåd i stedet for fx kajak!

Med på turen var også Kåre Schmidt Etttrup. 

Både Kåre og Bjørn vil jeg også fiske med på sommerens tur til Rena.

Klart vand og gang i grøden!

Da vi ankom, var der en del lystfiskere der forsøgte sig at fange en af de smukke Gudenålaks. Så desværre ingen laks, men bemærkede at vandet var meget klart og at rørskoven havde skudt friske grønne skud, samt at åkander og anden vegetation under vandet var i kraftig vækst.

Nogle bud på fiskeriet - og flidspræmier

Der er i dag langt længere mellem gedderne i Gudenåen end for blot 10 år siden. De våde enge burde ellers have forøget gydemulighederne...

Om det er det store fisketryk, predation fra skarv, sæler og odder eller om gedderne har ændret adfærd og ikke længere går efter alt med lidt flash og bevægelse, kan jeg ikke rigtig blive klog på. 

Desværrre er det ikke kun gedderne der er længere mellem. Også aborre, skalller, brasen, ser jeg på trods af det klare vand, færre af. 

Heldigvis blev det til lidt gedder, også til Bjørn der sidst på dagen var habil med svømmefødderne og sikkert også godt træt inden hjemturen til Kiel.

230507 gudenaaen gedde

Gedden tog min flue aggressivt mens den endnu lå på overfladen...

230507 gudenaaen bjorn kaare

Gudenåen nedstrøms Stevnstrup klædt i forårets farver. 

230507 gudenaaen bjorn gedde

Bjørn Rahlf fik hilst på en af Gudenåens gedder. 

Lignende artikler:

© 2023 - brakvand.dk - Henrik Leth - Skytten 130 - DK-8920 Randers