Geddetur i deltaet!

Onsdag den 28. februar 2024.240228 bredning henrik lethDronningborg Bredning: Nød nogle timer med at jagte brakvandsgedder. Vandet var klart  og vandstanden lav. En enkelt gedde viste interesse for min flue.

Stille dag i deltaet!

Efter endnu et læserbrev om skandalen omkring Nordic Waste som kan læses her: https://brakvand.com/nyt/3192-nordic-wastes-jordskred-en-uventet-gave-til-alling-aens-vandmiljo gik turen til Dronningborg Lystbådehavn hvor jeg hurtigt fik klargjort Mosqeetoen og grejet.

Skarvene som i stort antal holder til på pælene omkring havnen lettede tung da jeg passerede tæt forbi dem. Husker for årtier siden, at vi sjældent kom tæt på fuglen. I dag har de vænnet sig til mennesker og gider dårligt nok lette. Godt for alle, at der i dag er givet en reguleringstilladelse - der er nok  af de sorte fugle som er ved at have spist op og som derfor sulter!

Vandstanden var lav og svagt stigende. Vandet var ligeledes overraskende klart. Ind imellem kunne jeg nyde nogle strejf af vintersolen.

Fiskede i forskellige vanddybder på en strækning lidt over en kilometer. Havde en enkelt gedde der viste interesse for den ellers velfangende flue. 

240228 bredning oesters skaller

Efterladenskaber på fjordbunden. Østersskallerne i det brakke Gudenådelta vidner om tidligere tiders højere saltkoncentrationer. Et testament til skiftende miljøforhold og naturforandringer over tid.

240228 bredning skibstrafik

Godt for fjorden - skidt for havnens økonomi. Uden Nordic Waste bliver skibstrafikken på Randers Fjord er væsenligt reduceret.

VEJLEDNING: VALG AF FLUER!

danica

Det er vigtigt at have de rigtige fluer i æsken.

Uanset om du skal fiske langs kysten og i fjorden, eller om det gælder søernes glubske gedde, elven og åens ørreder og stallinger, er den rigtige flue vigtig.

Ud over at sælge fluer som jeg selv binder, giver jeg gerne gode råd til valget af fluer til dit fiskeri.

Kontakt mig, fortæl om dine fiskeplaner og modtag mine anbefalinger.