Fredag den 17. maj 2024. Randers Fjord, Dronningborg Bredning: Mens mine norske venner fejre 17. maj valgte jeg at fiske efter brakvandsgedder, som har været fredet til og med den 15. maj. Gedderne så jeg ikke noget til - er der grund til bekymring?
Er der grund til bekymring?
Mens mine norske venner fejrede 17. maj, valgte jeg at tilbringe dagen med at fiske efter brakvandsgedder, som har været fredet fra den 15. marts til og med den 15. maj.
Jeg så frem til en dag med afslapning og forhåbentlig et par fangster af nogle smukke brakvandsgedder, hvad jeg tidligere har oplevet i Bredningen som er et lavvandet område - resterne af det omrindelige Gudenå delta.
Lav vandstand og udfordringer
Vandstanden var ekstremt lav den dag. Rankegørden stod flere steder så højt, at det gjorde fiskeriet næsten umuligt. Jeg roede og padlede omkring, og placerede primært min geddeflue i områder med "geddekål" og åbent vand - områder hvor jeg tidligere har fanget mange gedder.
Manglende fiskeyngel
Normalt er der en del fiskeyngel i på det lave vand, men i dag så jeg ingen tegn på yngel. Syntes det var mærkeligt og bekymrende, da der plejer at være liv og aktivitet i vandet på denne tid af året. Det fik mig til at spekulere over, hvad der kunne være årsagen til dette fravær?
Bekymringer om vandkvaliteten
En tanke, der blev ved med at plage mig, var, om byens renseanlæg, der det sidste halve år har været på overarbejde med at rense forurenet vand fra Nordic Waste, renser vandet tilstrækkeligt? Renseanlægget er designet til primært at rense beskidt vand fra husholdninger og ikke vand med et højt indhold af miljøfrememde stoffer.
Hvad er dine erfaringer?
I diverse grupper hvor fiskeriet i fjorden debatteres, er der flere der også har oplevet et ringe fiskeri i den indre del af fjorden, der tidligere var landskendt for siden store aborre, gedder, ørreder, helt rudskaller, rimter og ål.
Må afsted igen
Håber mine bekymringer er ubegrundede, og når vi får vejrskifte, altså vind fra vestlig retning og en højere vandstand, må jeg afsted igen.
Efter flere ugers østen vand er vandstanden i Kattegat og dermed Randers Fjord og Dronningborg Bredning ekstrem lav. Grøden der ligger i overfladen gjorde ikke fiskeriet lettere.
Dronningborg Bredning med Randers i baggrunden.
Åkanderne, eller geddekålen som vi kalder de frisk-grønne planter er på vej op mod overfladen.