Søndag den 17. november 2024.Gudenåen: Vejret var tydeligvis bedre en vejrudsigten havde spået og eneste udfordring var den kraftige modvind de nederste kilometer til Ans. Gedder blev det også til!
Geddefluefiskeri på Gudenåen
Så er vinterfiskeriet efter gedder for alvor skudt i gang! På dagens tur havde jeg fornøjelsen af at fiske sammen med Thomas Sams, Henrik Minor Vedel og Kåre Schmidt Ettrup. Med fluegrejet pakket og humøret højt søsatte vi ved Kgs. Bro og driftede nedstrøms mod parkeringspladsen i Ans.
Naturens udfordringer og Tangeværkets indflydelse
Vandstanden var lav, sandsynligvis som følge af en uges vejr uden vind og sol. Det var tydeligt, at Tangeværket havde valgt at lukke mindst muligt vand gennem de gamle turbiner for at udnytte de høje elpriser – økonomien styre vandstanden!
På den øvre del af strækningen i åen gav den tætte grøde os dog lidt kamp til stregen. Men længere nedstrøms blev forholdene markant bedre, og vi kunne for alvor begynde at arbejde med fluestængerne og de store geddefluer.
Gedder på fluen
På trods af vinterens komme og udfordringerne med vandstanden, fik vi alle bid!
Gedderne var i bestemt ikke i hopla, men det blev alligevel til en dag med flotte fangster og spændende fights. Jeg selv kunne notere fem kontakter med de stærke rovfisk, der gang på gang gav fluegrejet noget at arbejde med. Følelsen af at mærke geddernes kraftige hug og de intense fight er noget, jeg aldrig bliver for gammel til.
Thomas, Henrik og Kåre havde også deres del af succesen, og det blev en dag med grin, kammeratskab og masser af snak om teknikker, fluevalg og næste tur. Det er altid en fornøjelse at dele oplevelserne på vandet med dygtige medfiskere, der brænder for det samme som én selv.
Konklusion
Dagens tur mindede os om, hvorfor vinterfiskeri efter gedder på flue er noget helt særligt. Selvom vi blev udfordret af både naturen og menneskeskabte forhold, var det en dag, der gav minder for livet – og fisk på fluen!
Kåre Shmidt Ettrup fik udover en sund og god brug af padlemusklerne også et ganesyn med Naphans.
Efter godt halvdelen af turen er det tid til frokost og til at forny årskortet.
Henrik Minor Vedel fik også hilst på Naphans...
Vandremuslingen æder algerne og gåør vandet klart. Næringsstoffer fra især landbruget gøder vandplanterne, som igen får vandstanden til i perioder at stige og "drukne" træerne.