Onsdag den 27. november 2024.
Gudenåen ved Randers: Fiskede i dag sammen med Thomas Sams. Igen søsatte vi ved Stevnstrup for at fiske og drive med den svage strøm ned mod Naturcenteret i Randers.
Fastende gedder
Der er noget helt særligt ved at glide lydløst ned ad Gudenåen i en pontonbåd. Især på en dag som denne, hvor vinden havde valgt at holde sig helt i ro, og den lave novembersol spillede i træernes bare grene.
Sammen med Thomas Sams søsatte jeg vores både ved Stevnstrup med kurs mod Naturcenteret i Randers. Planen var simpel: fiske og lade os drive med den svage strøm, mens naturen omfavnede os fra alle sider.
Selv om vi fiskede intensivt, var det som om gedderne havde besluttet sig for at blive hjemme i dag. Kun et enkelt forsigtigt nap i fluen var, hvad det blev til på hele turen. En kontrast til min sidste tur på samme strækning, hvor jeg havde kontakt med hele syv gedder. Det satte naturligvis gang i snakken mellem Thomas og mig. Hvorfor var gedderne så tilbageholdende lige i dag?
Vi spekulerede på, om det store temperaturudsving kunne spille ind. For blot en uge siden havde frostgraderne bidt sig fast med minus 10, og nu var temperaturen steget til plus 10, kun for at falde igen til 4-5 grader i dag. Det er svært at forestille sig, at så drastiske skift ikke påvirker fiskenes adfærd. De har nok haft travlt med at omstille sig til de nye forhold og har ikke haft samme appetit på vores fluer.
Selv uden den store fangst var turen dog alt andet end forgæves. Der er en ro og en skønhed ved Gudenåen, som er svær at finde andre steder. At se de lette bølger fra båden blande sig med solens genskær, at høre den sagte rislen fra vandet, og at dele det øjeblik med en god ven – det er det, der gør ture som denne mindeværdige. Gedder eller ej, Gudenåen skuffede ikke.
Jeg fiskede på vestsiden mens Thomas Sams forsøgte sig på østsiden.
Nyder at drive og fiske på strækningen nedstrøms Stevnstrup.
Thomas Sams mødte igen op med smukke fluer og solidt og funktionelt grej.
