Fredag den 14. februar 2025.
Gudenåen ved Randers: Trængte til at kaste lidt med fluestangen, trodsede frosten og nød det stille og solrige vintervejr i åen.
Vinterfiskeri ved Gudenåen – en stille stund i den bynære natur
Efter morgenkaffen og den obligatoriske avislæsning følte jeg en velkendt trang til at komme ud i naturen.
Fluestangen kaldte, og jeg besluttede mig for at trodse frosten og nyde det klare vintervejr veddet lokale fiskevand, Gudenåen. Randers er min by, og Gudenåen snor sig smukt gennem den – en rolig perle, der lokker med sit evige flow af ferskvand på vej mod det salte Kattegat.
Jeg kørte til Naturcenteret, hvor pontonbåd og grej hurtigt blev klargjort.
Luften var knitrende kold, men solen kastede sit skarpe lys over vandet, hvilket gav en næsten drømmeagtig stemning. Med rolige tag gled jeg ud på åen og lod mig føre af den svage strøm. Vandstanden var let stigende, og jeg valgte at fiske nedstrøms i håbet om, at en gedde ville vise interesse for min store flue.
Fiskeriet er ikke, hvad det har været, men det betyder ikke, at oplevelsen er mindre værd. Naturen, stilheden og forventningens glæde er i sig selv belønning nok.
Efter et stykke tid, hvor jeg lod tankerne flyde i takt med vandets bevægelser, kom belønningen – en smuk, kraftfuld gedde tog min flue i overfladen med et plask, der brød den spejlblanke overflade. En kort, intens fight, og så var fisken sikkert landet og genudsat med respekt.
Efter små tre timer på åen følte jeg mig mættet af indtryk og kulde.
Jeg satte kurs mod land, pakkede grejet sammen og lod mig endnu engang betage af den smukke vinternatur omkring mig.
Hjemme ventede en varm kop te og min søde kat – en perfekt afslutning på en kold, men berigende formiddag ved Gudenåen.
Min søsætningsplads ved Gudenåen.
Det var en god beslutning at komme afsted.
Verdo, vores lokale kraft/varmeværk arbejde på at holde varmt vand i radiatorerne. I forgrunden ses kuplen på Randers Regnskov.
Solen varmede kinderne og jeg fik luftet geddefluerne.
