Gudenåen: Anbefalet af min Spin(d)doctor

Søndag den 31. august 2025250831 gudenaa geddeEn dag ved Gudenåen bød på fiskeri fra Naturcenteret til den Blå Bro og retur. Vegetationen var vokset til, og gedderne var få, men et par lod sig lokke af en hvid-rød flue. Vandet var klart, strømmen skiftede undervejs, og naturen viste sig fra sin bedste side. 

Stigende vand - en klar Gudenå og gedder!

I dag besluttede jeg at følge anbefalingen fra min spin(d) doctor, Mette-Mis, og tage på fisketur i Gudenåen ved Randers.

Jeg parkerede ved Naturcenteret og satte kursen mod min sædvanlige søsætningsplads, der i løbet sommerens var groet godt til siv og grene. 

Det var en gang et populært sted at søsætte, men med den faldende bestand af gedder i Gudenåen, er vi efterhånden blevet færre, der fisker herfra. Tror ikke der har været andre siden min sidste tur før sommeren.

Vandet var klart, og jeg kunne tydeligt se bunden mange steder – altid en god måde at vurdere, hvor jeg skulle kaste mit grej.

Jeg fiskede fra Naturcenteret til den Blå Bro og tilbage igen. Selvom fiskeriet har været en udfordring med de færre gedder, kunne jeg dog friste et par gedder med min hvid-røde flue. Der er noget særligt ved at se en gedde hugge på fluen, selvom det ikke skete så ofte.

Da jeg besluttede at tage ind, kunne jeg mærke, at vandet var stigende, og strømmen var vendt. Det var som om naturen lige havde et sidste trick i ærmet for at holde mig på tåspidserne!

Alt i alt en dejlig dag ved Gudenåen. Tak til Mette-Mis for inspirationen!

Hvis du er på udkig efter et sted at fiske, kan jeg varmt anbefale Gudenåen – selv hvis gedderne ikke altid bider, så er det altid en skøn måde at tilbringe tid i naturen. 

250831 gudenaa regnskov

 Randers Regnskov og de ikoniske broer - tæt på centrum af min kære by. 

250831 gudenaa blue bridge

 Fiskede ned til jernbanebroen og retur gennem det sydlige løb af Gudenåen. 

250831 gudenaa bagloeb

Elsker sideløbet til Gudenåen. Her føler jeg mig langt væk fra byliv og civilisation, men er alligevel tæt på.  

250831 gudenaa henrik leth

 Der er valgkamp og min spin(d)doctor forelog en fisketur - helt sikkert et godt råd. 

Lignende artikler:

© 2023 - brakvand.dk - Henrik Leth - Skytten 130 - DK-8920 Randers