Søndag den 11. oktober 2026.
Gudenåen: Fiskede i dag opstrøms Tange sammen med Lars Rasmussen. Smukt efterårsvejr, skiftende vind og bidelystne gedder og en kold fod.
Efterårsgedder opstrøms Tange

Gedden var kroget så jeg kunne fjerne fluen uden at løfte gedden ud af vandet.
Dagens fisketur gik til Gudenåen opstrøms Tange sammen med Lars Rasmussen.
Vi søsatte ved Ans og blev mødt af et smukt efterårsvejr med mest svag vind fra skiftende retninger. Senere fiskede vinden dog op.
Gedderne var bidelystne, og dagens fluevalg viste sig at være det helt rigtige. En forlænget flue bundet af hvid bucktail iblandet lidt kobberflash. En enkel kombination, der virkede efter hensigten og som også er let at kaste på #8 flustangen.
Men det var ikke kun fiskene, der gjorde dagen værd at huske.
Skovens gyldne efterårsfarver kastede deres skær over ådalen, mens krondyrenes brunstbrøl lød fra Ormstrup skoven.
Naturen var på sit smukkeste, og stemningen langs Gudenåen blev løftet af både farver, lyde og geddernes interesse for fluen.
Der var dog også en mere håndgribelig påmindelse om årstidens skiften.
Lars' ene støvlefod begyndte at lække. Det var ikke just dagens bedste nyhed, men et tydeligt signal om, at efteråret for alvor har meldt sin ankomst. Vandet bliver køligere, og det samme gør fødderne, når støvlen ikke længere holder tæt, sagde lars.
Alt i alt en skøn dag på Gudenåen med bidelystne gedder, efterårsstemning og godt selskab. Det er dage som denne, der minder mig igen om, at fluefiskeri handler om langt mere end fangsten som vi dog heller ikke skal klage over.

Finder gedderne hvor der er skjul og føde. Fluen præsenteres så den "svæver" fristende ned mod bunden.

Fluen sidder så den skal frigøres med tang. Gedden løftes op ved hjælp af gællegrebet som også hjælper til at åbne geddens mund.

Krebseklo eller langbladet Vandaks? Er lidt i tvivl.... Planterne giver god skjul til småfisk og gedderne luere efter en god bid i disse områder.
Foredrag: Hvad skal der ske med Gudenåen?
Gud fri mig for den natur – oplæg og debat om Gudenåens fremtid i Randers.
Hvad skal der ske med Gudenåen?
Jeg har i mere end 30 år arbejdet for en frit løbende Gudenå. Denne aften fortæller jeg om visioner og om, hvad en frit løbende Gudenå kan betyde for naturen, miljøet og livet i åen og fjorden.
Der bliver naturligvis også god tid til spørgsmål og debat. Foredraget er GRATIS.
Arrangør: Henrik Leth, S-kommuneforeningen og AOF.
Hvis du vil vide mere om Gudenåen skal du være velkommen til mit foredrag den 24. november. Yderligere og tilmelding her: https://aof.dk/foredrag-og-debat/politik-og-samfund/foredrag-hvad-skal-der-ske-med-gudenaaen-randers-66262711002?_gl=1*v6f1hj*_up*MQ..*_ga*MjQxODMwOTU2LjE3OTEyNzU0NzM.*_ga_CKE7ZJ0S8Z*czE3OTEyNzU0NzMkbzEkZzAkdDE3OTEyNzU0NzMkajYwJGwwJGg4MjczMjI0MTY.


Gedde på flue - besøg mine sider om geddefiskeri på flue! 

