Kanoer, vandmænd og pontondrenge

   Gudenåen mellem Fladbro og Kajakklubben...
110528_gudenaa_gedde
Gedden holdes sikkert i gællegrebet mens krogen løsnes!

Allan Bunkenborg, nybagt pontonbådsejer fra Kolding, skulle for første gang prøve sin nye Scadden pontobåd. Lars Matthiessen var også mødt op ved Fladbro hvor vi valgte at søsætte. Inden vi nåede så langt ankom en flok raske drenge der skulle på kanotur til Randers. Her var udstyret kun det allermest nødvendige; en ramme øl til hver kano. Vi tog den med ro og fik sendt kanofolket godt afsted. 

Var kl. 11.00 til indvielse af de nye fiskebroer der er opsat på strækningen mellem Nørreåens udløb og Randers - et rigtigt godt initiativ, der kan give mindre mobile og ikke sejlende lystfiskere sikker adgang til Gudenåen. Begivenheden blev også en fin anledning til at præsentere den nye pjece om fiskeriet i Randers Fjord og Gudenåen. Kan bestilles her:Gudenåen og Randers Fjord

Mødte også nogle friske og udholdende svømmere, der dog ikke lod sig friste af vores geddefluer. Værre var det at Naphans bestemt heller ikke var i humør. Fik fire gedder - tre mindre og en på omkring 7 kilo. Lars fik også fire og mistede et par gode. Allen havde rigeligt at gøre med at lære sin båd at kende, så her blev det ikke til fisk i dag... {jcomments on}
 

Lignende artikler:

© 2023 - brakvand.dk - Henrik Leth - Skytten 118 - DK-8920 Randers