Morgen med grøde og fisk!

Onsdag den 6. august 2014. Sjællands Odde, Gammel Ebbeløkkevej. Fin plads at komme til og rigtigt gode muligheder for at ligge i pontonbåden og kaste ind over sten- og blæretangsbunden.

140806 ebbeloekke1

Efter et par timers vuggeri i pontonbåden og fiskeri gik jeg på land. Fiskeriet havde været sløvt og havde kun kastet en enkelt blank og slank sommerørred af sig. Mon ikke det varme vand har nedsat ædelysten og derfor er skyld i betydeligt færre fisk end vanligt? Spændende hvad der sker når vandtemperaturen igen kommer ned på fx 15 grader? 

140806 ebbeloekke2

Der var masser af generende grøde i vandet og jeg satte en af brormands Weedbusters på fluen. Ved godt, at vi kan binde fluer med grødebeskyttelse, men i en snæver vending virker Weedbusteren efter hensigten. Blot skal man kaste "blødt" for ikke at slå det tynde gummirør i stykker. Siddende i pontonbåden og med vinden i ryggen, er dette ikke noget problem!{jcomments on}

VEJLEDNING: VALG AF FLUER!

danica

Det er vigtigt at have de rigtige fluer i æsken.

Uanset om du skal fiske langs kysten og i fjorden, eller om det gælder søernes glubske gedde, elven og åens ørreder og stallinger, er den rigtige flue vigtig.

Ud over at sælge fluer som jeg selv binder, giver jeg gerne gode råd til valget af fluer til dit fiskeri.

Kontakt mig, fortæl om dine fiskeplaner og modtag mine anbefalinger.

Havørred på kysten og i fjorden

rund havørred kyst