Tirsdag den 13. oktober 2020.
Igen i dag var det Lars Andersen der fangede dagens flotteste ørred. Syntes dog at ørreden havde fortjent et lille smil!
Møn
Langt omkring med Torqeedoen
Startede turen med at sejle omkring 5 kilometer langs kysten i nordøslig retning. Vejrudsigten lød på, at vi i løbet af dagen skulle få en opfriskende nordøstlig vind, og at vi så kunne drive og fiske på vejen retur mod p-pladsen.
På turen passerede vi det ene indbydende rev efter det andet. Vi kom over den smukkeste og mest indbydende bund, og i luften kunne vi med jævne mellemrum nyde synet af traner og gæs på vej mod syd. Også en ung ørn viste os hvordan man kunne holde sig elegant i luften ved at benytte sig af opvinden der blev skabt at de stejle skrænter.
Desværre var der ingen ørreder der viste sig i overfladen, så i stedet for at præsenteret vores fluer for synlige fisk, måtte vi kaste ind over de pladser vi mente kunne holde ørreder.
Dagen gav fisk til os alle.
Min første ørredkontakt blev dog kortvarig. Ørreden tog fluen, men allerede inden jeg begyndte at spole fluelinen ind på hjulet slap fluen sit hold i ørredmunden. På turen retur blev det dog til tre ørreder som efter en tur i nettet blev returneret til Østersøen.
Også Knud Stangegård og Lars Andersen fik fisk. Flotteste ørred faldt for en flue som Lars præsenterede i det uklare vand tæt på land. Se endelig videoen og husk lyden.
Og selvfølgelig havde Knud også flere gange brug for nettet på dagens tur.
Apropo fangsnettet, så måtte jeg konstatere at mit net åbenbart var røget i vandet efter at Lars havde lånt det til at lande sin smukke ørred på små tre kilo.
Knud vil vil gå en tur langs stranden i onsdag, og jeg håber han er heldig at finde det i strandkanten. Ellers må jeg håbe på en anden finde det gamle net som har fulgt mig på mange fisketure,
Skarven er en spændende fugl som jeg nyder at iagtage. Problemer er at der er alt, alt for mange for mange...
Elsker naturen langs nordkysten. Nå vi ligger i pontonbåden og fisker ind mod land, kan vi nyde bunden og landskabet.
Da vi søsatte var der havblik. I løbet af dagen tog vinden til og det var gavnligt for fiskeriet.
Stort set hele Møn bakker op og involveret i kampen mod Feriefabrikken som der er planlagt bygget Hjelm Bugt. Projekter vil ødelægge det Møn vi kender, og som de fleste ønsker at bevare og udvikle bæredygtigt.