Mandag den 19. april 2021.
Først skulle der handles ind. Kom i vandet over middag og fiskede på strækningen langs med lufthavnen.
Solrigt, vind og fiskepladser
Startede dagen med en tur til Nexø. Det er min tur til at bespise os. Lasagnen forberedes og jeg drager sammen med Lars Andersen til Arnager hvor vi søsætter over middag.
De øvrige har fordelt sig langs andre af pladser på øen sydsiden - alle fisker fra pontonbådene.
Vi har oprettet en gruppe på messenger og det er aftalt, at der løbende lægges meldinger ind om fangster og forholdene på pladserne.
Langs med lufthavnen
Som de sidste på holdet fik jeg sammen med Lars Andersen søsat ved Arnager. Den friske vind kom skråt inde fra land og vandet var meget klart.
VInd fra nord og klart vand er ikke optimalt når det gælder om at friste ørrederne. Alle de lystfiskere vi møder siger det, så mon ikke det passer?
Tænker dog at ørrederne skal have lidt at spise, og at de i deres søgen efter føde også må komme ind under kysten.
Fiskede dog flere timer uden at mærke det mindste.
Endelig fik Lars bid, men igen i dag valgte ørreden at gøre bekendtskabet kort.
En god time efter skete det igen. Lars havde et hug og mistede ørreden.
På hele turen havde jeg ikke mærket den mindste interesse for mine skiftende fluer. Først da jeg godt forblæst satte mig til rette for at sejle de godt 2 kilometer retur tilbage til søsætningspladsen, skete der noget.
Sejlede langsomt med streameren hængende godt 20 meter efter båden. Pludseligt rykkede det i stangen... Fik ørreden ind og ville tage noget video under vandet. Men at blive foreviget på denne måde, syntes ørreden bestemt ikke om og det blev da også det tætteste jeg kom på den ca. 50 centimeter blanke fisk.
Fra de andre pladser kom der løbende messenger medlinger. Bedste fiskeri havde Jess Anton haft. Også Per Hedegaard havde et par gode fisk i nettet.
Aften og morgensnak
Et af temaerne er den verserende debat om fiskebestanden i DK og om hvad der skal til for at forbedre fiskeriet. Skal der kun satses på vilde fisk, eller skal vi booste bestandene med udsætninger?
Set i min optik er det en debat der ikke er særlig konstruktiv. Selvfølgelig skal vi arbejde på at forbedre forholdene i vandløbene og derved sikre at flere at de ørreder der fanges er såkaldte "vilde".... Syntes dog ikke der er nogen modsætning at der sideløbende udsættes yngel og mundingsudsætninger af smolt (avlet på de enkelte vandløbs stammer). Så også gerne noget tilsvarende for de øvrige pressede fiskestande, men alt andet lige så er ørreder til udsætning nok det mest ukomplicerede at producere.
Havmiljøet er kollapset
I DK har vi fra naturens side et unikt havmiljø der kunne producere store mænger fisk. Sådan har det været siden vi mennesker fandt på at bosættes os. I havet kunne der hentes torsk, sej, skubber, rødspætter, ål og ålekvapper i store mængder. Sådan er det ikke længere. 40-50 års overfiskeri og kvælstofbelastning har reduceret fiskebestandene så der i dag kun er få procent af de fisk tilbage, der tidligere kunne findes og fanges i vores fjorde og langs kysten. Tag eksempel vis ålen som er rødliste og udrydningstruet eller torsken... På trods af advarsler fra biologer fiskes der stadig væk intensivt med bundgarn og ruser. Skiftende regeringer og politikere har ansvaret!
Per Hedegaars med ørred fra Bornholms sydkyst. Ørrederne her har tilpasset sig de små og lavvandede gydevandløb og helder derfor den slanke linie.
Med pontonbådene og med motor kan vi kome langt omkring...
De flste af os genudsætter ørrederne. Et gummi net uden knuder skåner fiskens sårbare slimlag og giver dig mulighed for at afkroge fisken uden at løftes fri af vandet.