Tør østenvind og få fisk!

Torsdag den 9. april 2026.Sverige, Ystad: Tredje dag uden stor succes. Vinden tiltog, ørrederne var forsigtige. Enkelte kom i nettet og jeg endte igen i Nultursburet.

Optimismen holder – ørrederne gør ikke

Dag tre i jagten på de sølvblanke skygger føles efterhånden som en slags poetisk disciplin i tålmodighed… og lettere selvbedrag.

Søsatte pontonbådene ved Svarte sammen med Bådbyggeren og Mong, mens Rødvin og Langkaster drog mod Kåseberge med optimismen spændt stramt som den knude der holder fluen på forfanget. Planen var enkel: finde ørreder. Virkeligheden? Tja… mere filosofisk.

Vinden startede som en høflig samtalepartner fra øst, men udviklede sig hurtigt til en temperamentsfuld diskussionsleder med skum på argumenterne. Østersøen gik fra at hviske til at knurre, og vi holdt fast – både i stængerne og illusionerne.

Ørrederne? De var der. Det ved vi. Men de opførte sig som gæster, der har besluttet sig for ikke at åbne døren, selvom lyset er tændt. Forsigtige. Afmålte. Næsten arrogante.

Alligevel lykkedes det for Bådbyggeren, Mong og Rødvin at få fisk i nettet – hvilket naturligvis blev modtaget med passende beundring og en smule mistro. Der blev mumlet om held. Og måske lidt snyd. Mest held.

Selv havde jeg kortvarigt kontakt med en ørred, der tydeligvis ikke havde læst manuskriptet. Den takkede pænt nej til samarbejdet og forlod scenen, før jeg nåede at få armene ned igen.

Resultatet blev, at jeg sammen med Langkaster endnu en gang måtte tage plads i det eksklusive: “Nultursburet”. Et sted med høj til loftet, lav selvtillid og masser af gode forklaringer.

Men i morgen… i morgen sidder den der. Det gør den jo altid. Lige indtil den ikke gør. 

Rødvin fiskede ved Kåseberg som i dag leverede denne nedgænger.

Mong bød på overspringer øl uden den ønskede virkning.

Der var læ og roligt vand i bugten.

Kun fisk i nettet tæller og derfor endte jeg sammen med Langkaster i "nultursburet".