Nød det gode eftermiddagsvejr med en tur omkring Vosnæs.
Aarhusbugten, Vosnæs.
Små hornfisk
Havde en aftale med skibsbyggeren Lars Andersen om en tur i Guidebåden i området ved Vosnæs. Som aftalt mødtes vi kl. 17.00, men ak... Den gode Lars havde glemt pontonerne, men ellers husket alt det øvrige grej.
Jeg fik pakket ud og efter en snak og en pilsner kørte Lars retur til Floes, mens jeg roede ud mod pynten.
Vandet var faldende og jeg bemærkede snart, at det flød med rigtigt meget ålegræs og anden vegetation samt at der stod meter højt snørebåndstang de fleste steder hvor jeg tidligere har fanget ørreder. Lidt udfordende med hyppig rensning af fluen...
Det blev ikke til ørreder, men havde oplevelsen af at møde en flok meget små hornfisk, der for det meste nøjes med at smånappe i X-streameren.
En af aftenens minihornfisk på min X-streamer, der efterhånden har fanget 8 - 10 ørreder og lidt flere makrel.
I løbet af natten var der kommet lidt vind fra øst. Morgenstemningen og solopgangen fejler dog ikke noget!
Djursland, Begtrup Vig
Morgentur inden verjskifte!
Endnu en "investeringstur" i relativt ukendt område inden dagens arbejde. Søsatte i Begstrup Vig og satte med det samme kursen mod vest. Målte undervejs vanddybden og blev en smule overrasket over at måleren viste ned til 8 - 9 meters dybde.
Fiskede et par timer over fin bund, men så desværre ikke noget til ørrederne. Makrellerne over det dybe vand fandt jeg heller ikke på morgenens tur...
Har tidligere haft fint fiskeri her. I dag fik jeg udforsket området langt mere dybtgående....
Fine parkerings og søsætningsmuligheder og med sikkerhed en plads, der vil kaste et par fisk af sig i ny og næ!
Vinden afgjorde, at dagens fisketur gik til Fornæs ved Grenå.
Djursland, Fornæs.
En enkelt makrel!
Min kone si'r at min fiskefeber er kronisk, og jeg må nok give hende ret....
Lars Mathiessen har det sikkert på samme måde og var klar til endnu en tur søndag, dagen efter den lange dag med Mariager Fjord Cup.
Startede med at mødes ved Kobberhagen. Her blev vi hurtige enige om at vinden var lige frisk nog fra den sydlige retning. Satte i stedet kursen nordpå mod Grenå og blev ved hjælp af navigatoren ført gennem det smukkeste landskab, skove og idylliske landsbyer.
Da vi ankom stod vandet stille. Ligeledes var det uklart tæt på land. Snart kom der dog gang i den nordgående strøm og vi kynne nyde at fiske over Danmarks nok smukkeste bund. (sten, kalk og blæretang.
En enkelt makrel kunne ikke modstå min flue. derudover var en ørred interesseret, dog uden at blive hængende. Så også en springende ørred samt marsvin og sæl.
I løbet af formiddagen vendte vinden fra sydvest til nordvest.
Lars Matthiessen forsøger sig med lidt fiskeri over revet!
I modsætning til ørrederne, var der lidt bid i makrellerne!
Aarhusbugten, Egens
Sommervarme i bugten
Benytter min midlertidige adresse i Femmøller til at blive klogere på det nærliggende fiskevand.
I dag gik turen til den østlige del af Kalø Vig. Planen var først at søsætte fra det lille bådleje i "Lumskebugten", hvilken jeg dog frafaldt, da der også her er opsat et forbudskilt. Om skiltet er lovligt aner jeg ikke, men jeg valgte at parkere langs vejen og søsætte båden herfra.
Roede og "kikkede bund" og nåede næsten helt over til den store mølle ved Vrinners.
Blev overrasket over den varierede bund og den store forskel på vanddybden, der alt andet lige vil holde nogle gode ørreder i sæsonen.
Som nævnt var ørrederne ikke i biddet. Til gengæld blev det til en del hårdt kæmpende makreller som på nær tre stykker fik deres frihed igen!
Syntes at der flere og flere steder opsættes skilte som dette...
Udover at give mulighed for at affiske en masse vand, giver pontonbåden også god mulighed for at søsætte fra vanskelige vanskelige lokationer!
Efter nogle gode timer i bugten, kunne jeg pakke samme og nyde den smukkeste udsigt...
På trods af en våd vejrudsigt slap jeg den store mængde vand. I "lånesommerhuset" på Svampedamvej, kom der derimod en ordenlig skylle!
Djursland, Knebel Vig.
Sæler og vegeration
Efter et par gode Racedays i Bode Enge med masser af motorbrøl og god blues og rockmusik, gjorde det godt med en stille morgentur. Søsatte i Knebel vig og satte kursen i mundingen af Vigen.
På vejen så jeg flere sæler svømme både tæt under land og længere ude,
Fiskede omkring fire timer og havde ud over oplevelsen af en spingende ørred, fornøjelse af at "hilse" på let farvet mindre fisk, der efter genudsætningen virkede temmelig tilfreds med at komme retur, en opvelse rigere.
Havde selvfølgelig regnet med st at se flere fisk, og havde da også en del konflikter med de bundfaste "snørebånds" alger, der visse steder stod meget tætte!
Da jeg ankom ved syvtiden var 3-4 sæler aktive og meget nysgerrige!
I min nye Mosquito fra Anderson, er det ukompliceret at komme rundt over de bedste fiskepladser!
Affiskede ydersiden af Kalø og indersiden af det lange rev der går på tværs af Kalø Vig.
Djursland, Kaløvig
Da vi var på pladsen sidst, var det bidende koldt, pontonbådende blev pakket i snedriver og vi måtte bære bådende ud på isen til det frie vand. I dag var det varmt, og da jeg måtte tage godt fat i årerne for at få båden ud til ruinen, kom der sved på panden og vandsprøjt på dunjakken...
Affiskede ydersiden af øen og indersiden af det lange rev.
En enkelt ørred fulgte efter fluen og nappede forsigtigt. Men desværre blev der hverken til fast ørred eller makreller.
Med mit midlertidige hjem i Femmøller som udganspunkt, gik eftermiddagens og aftenens tur til den smalle tange der forbinder Helgenæs med Djursland. På østsiden kan mand fiske i Ebeltoft Vig og på vestsiden kan der fiskes i Aarhusbugten.
Dagens vind kom fra vest og var nok lidt mere frisk en jeg havde forudset. Mosquito'en kom dog i vandet og jeg satte kursen mod skrænterne for at finde lidt læ...
Havde selvfølgelig håbet på lidt makreller og en enkelt ørred. Men desværre; dagens tur gav ikke kontakt til nogle fisk!
Det lykkedes at finde lidt makreller i pæn størrelse!
Djursland, Stensgaarde og Sangstrup Klint
Skiftende vejr, frokost og fisk!
Netop som jeg havde søsat pontonbåden ved Udbyhøj fredag, kom der en SMS: Jeg har fiskefeber, lød det. Det var min gode veninde Inger damhus som var afsender og jeg kunne straks svare: Jeg har også fiskefeber og den er kronisk....
Aftalen blev en en lørdagstur med fokus på makrel og Inger var som aftalt på Skytten klokken 04.00.
Jeg roede med det stigende vejr og vi kom hurtigt nogle kilometer ind under klinterne. Bunden er her fantastisk; sten, blæretang, rev og strømsteder... Desværre ver det ikke fiskene der var flest af i det godt 17 grader varme vand.
Udover lidt makreller, havde vi fat i en mindre ørred.
Som aftalt diskede Inger om med en formidabel frokost og en god øl til den hårdt arbejdede guide. Efter frokost gik turen med vinden langsomt retur.
Vejret var i det lunefulde hjørne og vi oplevede heftige byger, perioder med vindstille, sol og ikke mindst nogle fantastiske skyformationer.
Ankom til vindstille og stigende vand.
På forsædet i guidebåden er det komfortabelt og ukompliceret at få fluen placeret over de bedste fiskepladser.
Inger Damhus kunne efter turen tænde op i den lille røgovn!
Aftenen bød på makreller og en overdådig gang natmad!
Djursland, Stensgårde.
Makrellen er uden tvivl den fisk, der gram for gram levere mest muskelkraft under fighten. Lige efter hugget kan man godt være i tvivl, men når makrellen opdager at der trækkes i den, gi'r den alt hvad den har i sig, for at trække den modsatte vej.
Aftenen bød ikke på de store stimer makreller og jagt tæt på overfladen. Derimod kunne vi fiske til strejferne, der også gerne er de største. Under land var der tilgengæld mange stimer tobiser og også jagende marsvin.
Fangede fem fine hurtigsvømmere på X-streamer og Clouser Deep Minnow.
Sluttede aftenen med et overdådigt måltid, steaks, pølser og ikke mindst malrel. Sammen med Torben Østergaard-Andersen går man ikke ned på proviant.
Nattesøvnen foregik tørt og godt bag i bilen.
Lost and found
Vi var oppe 03.30 og fik hurtigt kaffe og kom i bådene. Roede langs kysten og under klinterne i håb om at finde nogle jagende fisk, gerne ørreder eller multer. Vandet var klart, der var ikke megen strøm og overfladen blank som var der nyis. Fisk så vi desværre ikke meget til. Blot en enkelt fjæsing og en enkelt springende mindre ørred blev det til. Makrellerne og tobiserne var også forsvundet, og i et makrelgarn godt hundrede meter fra kysten kunne jeg ikke se en eneste makrel.
Sejlede ind til morgenmad lidt i ni. Nu var det også blevet så varmt, at man må have masochistiske tilbøjligheder for at gå i waders.
Da jeg skulle pakke min sovepose, kunne jeg mærke noget fremmede.... Og jo, min elskede Jerry Garcia kasket som forvandt under fluedagene i Skjern, gemte sig her - et dejligt gensyn!
Den en morgenens to ørreder havde virkelig inhaleret X-streameren og blødte kraftigt, så den er endt i fryseren.
Djursland, Kobberhagen.
Ene mand på klubtur!
Min fiskeklub, Bombayfly, havde djurslandsturen på programmet over klubture.
Kørte fra Randers ved tretiden og var lidt over fire klar til at søsatte.
Som det fremgår, er der lidt bløde dønninger, men ellers en god morgenstemning, da jeg var klar til at søsætte.
Havde regnet med at et par af klubkammeraterne ville dukke op, men forskellige begivenheder bevirkede at jeg fiskede alene, hvilken ikke genere mig det mindste.
Det blev til et par ørreder, som egenligt budre havde været returneret. Den ene havde dog taget fluen uheldigt og blødte kraftigt.
Det så på et tidspunkt meget vådt ud. Fronten blev dog opløst og der kom ikke en dråbe...
Lige fra start til slut var der marsvin, ofte helt tæt på pontonbåden.
Uanset om du skal fiske langs kysten og i fjorden, eller om det gælder søernes glubske gedde, elven og åens ørreder og stallinger, er den rigtige flue vigtig.
Ud over at sælge fluer som jeg selv binder, giver jeg gerne gode råd til valget af fluer til dit fiskeri.
Kontakt mig, fortæl om dine fiskeplaner og modtag mine anbefalinger.